Skip to main content

Full text of "Den Danske Stjerne"

See other formats


I>EX DAMSKE 




&IM& NR. 14 

FEBRUAR 1967 
115. ÅRG. 







<«Kfc- 




DEN dan&fce STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



Nr. 14 

FEBRUAR 1967 
115. ARG. 



Indhold: 

Ærlighed, et fundamentalt princip i evangeliet ... 311 

Fra missionens præsidentskab 312 

Skriftrullerne fra Det døde Hav 314 

Vigtig meddelelse om tempelrejserne 315 

Søndagsskolen 316 

Rejsegilde 318 

Den danske missions historie Midtersiderne 

Genealogisk Forening 319 

Kredslærerindernes Budskab 320 

Primary 320 

G.U.F 321 

Vi står ikke alene 323 

Personlige nyheder 324 

Meddelelser fra Templet 327 

Forsidebillede: 

Kirkebygningen på Priorvej i København. 



Den danske Stjerne udkommer den 1. i hver måned og abonnementsprisen (incl. porto) er i Danmark 
kr. 13,00 pr. halvår, kr. 25,00 for et helt år, i udlandet $ 3,00 pr. halvår, $ 5,00 for et helt år. I løs- 
salg kr. 2,50 pr. nummer. 

Betaling kan i Danmark ske gennem postgiro 333.38 til 

Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, Priorvej 12, København F. Telefon (01)34 24 55 

Don L. Christensen, missionspræsident, ansvarh. redaktør 
Mary W. Kai ser, redaktør 
Annoncer: Jørgen W. Schmidt 

ORACO-reklame »97 03 35 Tryk: O. Christensen. Holte 



Ærlighed, et fundamentalt 
princip i evangeliet 



af Præsident David O. McKay 




Jesus Kristus levede et liv i sandhed. Folk har kaldt ham 
en entusiast, de har anklaget Ham for at være en drøm- 
mer, en asket, en eneboer, og andre tilnavne har de slynget 
efter Ham, men de siger nødig, at Kristus, Forløseren, var 
uærlig eller usand. Hans liv var et liv i ærlighed, hæder, 
oprigtighed. 

Han blev draget mod mennesker, som selv var ærlige og 
hvis hjerter var rene og uden svig. Læg mærke til, hvor 
hurtigt Han så renhed og ingen svig hos Natanael: »Se«, 
sagde Han. »Det er i sandhed en israelit, i hvem der ikke 
er svig.« (Johs. 1:47). Deres sjæle tiltrak hinanden som to 
dråber af morgenduggen, der falder sammen på den samme 
blomst. Derfor syntes Kristi renhed at opsuge, at tiltrække, 
Natanaels renhed. Natanael var ærlig og oprigtig som en 
sand Kristi følgesvend skulle være. Intet menneske, der er 
uden svig, kan være uærlig. Intet menneske uden svig kan 
nedværdige sig til chikane og svindel, at bedrage en broder. 
Kristi liv og Hans lærdomme bar altid vidnesbyrd om 
sandheden. 

I vore dage har Herren gennem Profeten Joseph Smith 
sagt: 

»Thi Gud vandrer ikke på krogede stier, ej heller ven- 
der han sig til højre eller venstre, afviger heller ikke fra 
det, han har sagt; derfor er hans stier rette, og hans kurs 
er et og samme evige kredsløb.« (L. & P. 3:2). 

Til de sidste dages hellige, Guds folk, har Han erklæret, 
at et af de fundamentale principper i deres tro er ærlighed. 
Jeg er glad for at citere vor trettende Trosartikel: 

»Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, vel- 
gørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkeligheden 
kan vi sige, at vi følger Paulus's formaning: Vi tror alt, 
hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er 
prisværdigt.« 

»Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de 
må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i 
himlene.« {Matt. 5:16). 

Sandsynligvis kan man ikke bære vidne om sandheden 
overfor menneskene på nogen mere effektiv måde, end at 
hver enkelt sidste dages hellig opretholder og nærer alle 
menneskers tillid overalt. Men for at kunne gøre det må 
vi være ærlige i alle ting. Hvis vi er bygmestre og går ind 
på at anvende bestemte materialer i en bygning, så lad os 
bruge dette materiale. Hvis vi går ind på betingelserne i en 
kontrakt, så lad os leve op til det, vi går ind på. Den slags 
ting betragter man måske kun som »småting«, men det er 
de »småting«, hvorved de mennesker, vi har at gøre med, 
bedømmer vore handlinger. 



Hvis vi bringer kartofler af en bestemt sortering til mar- 
kedet, og vi beskriver denne sortering, så lad os vide, at en 
undersøgelse vil vise, om vore udtalelser var rigtige. Jeg 
var bedrøvet, da jeg engang hørte en grossist sige, at han 
havde åbnet sække med produkter, som han havde fået 
fra en gård, og havde fundet fremmed materiale som f. eks. 
stene og jord lagt i sækkene for at gøre vægten større. Jeg 
spurgte ham ikke om, hvilken religion disse mænd tilhørte; 
jeg spurgte ikke om navne; men den slags ting er uhæder- 
lige, og intet sandt medlem af Jesu Kristi Kirke kan ned- 
værdige sig til den slags bedrag. 

I verden i dag er der brug for et tegn, et folk, som står 
frem i klart relief som et eksempel for verden på ærlighed 
og fair behandling. Jeg vil ikke fordømme verden, men for 
at illustrere hvad jeg mener, vil jeg lade en gejstlig frem- 
sætte sin mening. Jeg citerer fra Charles Edward Jefferson, 
forfatteren til The Character of Jesus. Idet han taler om 
verdens uoprigtighed siger han: 

Og dog, hvor almindelig er ikke uoprigtighed. Hvilken 
ynkelig gammel humbugsverden vi lever i, fuld af svindel 
og uærlighed og bedrag af enhver slags. Samfundet er for- 
bandet med et påtaget væsen, forretningsverdenen er gen- 
nemhullet af uærlighed. Den politiske verden flyder over 
med' falskhed og chikane, der er hykleri og simulering og 
fidusmageri allevegne. Nogle bruger store ord, som de ikke 
forstår, og nogle påberåber sig kundskab, som de ikke har, 
og nogle paraderer i tøj, de ikke kan betale for; mange 
mænds og mange kvinders liv er én kæmpestor løgn. Vi 
siger ting, som vi ikke mener, udtrykker følelser, som vi 
ikke har, vi roser, når vi hemmeligt fordømmer, vi smiler, 
når der er en rynke i hjertets ansigt, vi giver komplimen- 
ter, når vi i virkeligheden tænker forbandelser, stræber 
hundreder af gange om ugen efter at få folk til at tro, at vi 
er noget andet end vi er. Det er en strafværdig ting at 
skaffe penge under falske påskud . . . Men hvor mange 
andre ting tror De ikke opnås ved humbug og falske fore- 
givender, som der ikke er anden straf for end den Almæg- 
tige Guds fordømmelse? Ja, det er en bedrøvelig, bedrage- 
risk, demoraliseret verden, vi befinder os i; men Gud være 
lovet er der hjerter her og der, som vi altid kan stole på. 
Vi har prøvet dem, og vi ved de er sande. 

Det blev skrevet for mange år siden, og vi ved alle, at 
uoprigtigheden og uærligheden blandt folk og regeringer 
er forøget. 
Sandhed og ærlighed er evige love 

Hvorledes kan fred og altomfattende broderskab opnås 
uden sandhed og ærlighed hos regeringer og hos enkelt- 



311 



personer? De samme love om evig fremgang kan anvendes 
på alle vor Faders børn. Et sådant altomfattende krav gen- 
spejler guddommelig retfærdighed. Kun ved efterlevelse af 
evangeliets principper kan fred og altomfattende broder- 
skab opnås og menneskesjælen gå fremad gennem evig- 
heden, og en sådan plan er nødvendig i denne forrykte 
verden i dag. 

Hvis medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige tror, ikke bare tænker — at tro må være stærkere 
end at tænke — hvis »vi tror, at vi må være ærlige, sand- 
færdige, kyske«, og anerkender det som en del af vort liv, 
så skulle vore handlinger skinne således hos menneskene. 



at de, når de ser vore gode gerninger, vil blive ledet til at 
herliggøre vor Fader i Himlen. 

Må vi være ærlige i alle vore handlinger; være sande 
mod os selv; aldrig være falske overfor vore ærlige over- 
bevisninger; være sande mod Kirken; være sande mod de 
vidnesbyrd som vi har. Gud hjælpe os til i dette og i alle 
andre værdige ting at bære vidnesbyrd om sandheden. 



M**U €>, ffWi 



7 



C7 



Jia 



mis&ianens fziæ&idenlsåau 




Jeg husker tydeligt det møde for præstedømmet i 
1962, da Præsident McKay meddelte os, at han i de 
sidste 25 år havde følt behovet for et samarbejds- 
program for Kirken. Han fortalte os dernæst, at det 
sidst åbenbarede program ville bleve fremsat den 
aften. Det er betagende at have set denne profetis 



magt og opfyldelsen af den i de sidste fire år. 

Da samordningsprogrammet i så høj grad påvir- 
ker den danske mission, har jeg følt, at det ville 
være klogt at oversætte den side for Det melkise- 
dekske Præstedømme, som findes i Improvement 
Era og omhandler dette begivenhedsrige program. 



PRÆSTEDØMMETS SAMORDNING: 
EN RAPPORT OM FREMGANGEN 



Nu, hvor året 1966 er forbi, er den store plan for 
præstedømmets samordning godt i gang. I fire år er 
præstedømmet og hjælpeorganisationernes ledere 
blevet undervist i dette programs principper og me- 
toder, og der har været stor fremgang. 

Nøglen til hele denne aktivitet er hjemmelærernes 
arbejde. Skulle en familie undlade at udarbejde sine 
genealogiske familieskemaer, har hjemmelærerne in- 
struktioner om at stimulere den hendøende interesse. 
Disse mænd inspirerer Kirkens medlemmer til mis- 
sionærarbejde og minder dem om deres forpligtelse 
overfor velfærdsprogrammet og andre programmer. 

Præstedømmets medlemmer er vokset med op- 
gaven, og man har bemærket en voksende forståelse 
for begrebet »Jeg er min broder vogter«. Der er også 
en voksende anerkendelse af den logiske konsekvens 
deraf, »Jeg er villig til, at min broder skal være min 
vogter«. Anerkendelse af hjemmelærerne i hjemmet 
er nøglen til programmets succes. 



Vi kan med fordel minde os selv om Herrens tje- 
neres ord, da programmet blev forkyndt i 1962. Ved 
præstedømmets møde lørdag aften ved den halv- 
årlige generalkonference i oktober 1962 blev de al- 
mindelige planer for samordningsprogrammet frem- 
sat. Talere forklarede forskellige faser af et alt- 
omfattende program, der skulle lære evangeliets 
principper til alle aldersgrupper, hver på sit niveau, 
og gøre hele præstedømmet aktivt i arbejdet med de 
fire store programmer i præstedømmet — hjemme- 
lærerarbejdet, missionærarbejdet, genealogi og vel- 
færdsarbejde; og genaktivere de medlemmer, som 
er uaktive. 

Rammende udtalelser af talerne tjener i dag som 
påmindelser om vort ansvar: 

»Ved fremsættelsen af det nye samordningspro- 
gram, som er under ledelse af Præsident McKay, 
brugte vi som vor tekst en udtalelse fra den store 



312 



åbenbaring om Kirkens styrelse, hvori Herren sagde: 

'Se, således opbyggede mine apostle i fordums tid 
min kirke for mig. 

Lad derfor enhver røgte sit eget embede og arbejde 
i sin egen kaldelse. Hovedet skal ikke sige til fød- 
derne, at det ikke behøver dem; thi hvorledes kan le- 
gemet stå uden fødder? 

Ligeledes trænger legemet til hvert lem, så alle kan 
opbygges og legemet bevares fuldkomment.' (L. & P. 
84:108—110). 

Denne betydningsfulde udtalelse betød klart, at for 
det første skulle hver organisation have sin specielle 
funktion, at den ikke måtte tilrane sig en andens 
område, hvad der ville være som at øjet sagde til 
hånden: 'Jeg har ingen brug for dig'; for det andet 
at hver underafdeling er af lige stor betydning i ar- 
bejdet for frelse, akkurat ligesom hver del af det fy- 
siske legeme er vigtig for hele det menneskelige 
væsen; og for det tredje at alle medlemmer af 
Kirken kan blive opbygget eller opdraget sammen; 
og endelig at systemet kan holdes fuldkomment, 
eller med andre ord at indenfor rammerne af Her- 
rens organisationsplan for Hans børns frelse vil 
Kirken arbejde som et fuldkomment organiseret 
menneskeligt legeme med hvert enkelt medlem fun- 
gerende således som det var hensigten. 

Nøglen til hele samordningsbevægelsen blev givet 
os, da Det Første Præsidentskab i en vigtig medde- 
lelse for nogle år siden forkyndte de fundamentale 
principper, som vi skulle bygge på. I denne medde- 
lelse sagde Det Første Præsidentskab: 

'Hjemmet er grundvolden til et retskaffent liv, og 
intet andet kan indtage dets plads eller opfylde dets 
vigtige funktioner. Det yderste, hjælpeorganisatio- 
nerne kan gøre, er at hjælpe hjemmet med dets 
problemer, give særlig hjælp og støtte, hvor det er 
nødvendigt; og når hjælpeorganisationerne hjælper 
hjemmet, kan de tænke på, at folks hjemmeliv har 
tre perioder: den første fra fødselen til tolv års 
alderen, eller barndommen; derefter ungdomsperio- 
den fra tolv år til begyndelsen af tyverne; og tilsidst 
den voksne alder, fra begyndelsen af tyverne til 
livets slutning.'« 

— Ældste Harold B. Lee. 

»Det vil være ansvaret hos de to brødre, som be- 
søger hjemmene under præstedømmets samord- 
ningsprogram, at gøre sig fortrolige med den ånde- 
lige tilstand hos hvert enkelt medlem af hver fami- 
lie, som de har fået tildelt. Det vil være deres ansvar 
at sørge for, at små børn bliver velsignet; at børn 
bliver døbt, når de er otte år gamle; at drenge er 
værdige og kvalificerede til at blive ordineret i præ- 
stedømmet, når de er 12 år gamle og at de bliver 
ordineret; at de bevæger sig op gennem præstedøm- 
mets grader i den rette orden; at de, der tænker på 
at gifte sig, på rette måde bliver belært om betydnin- 
gen af og helligheden ved tempelægteskab og dem af 
Kirkens standarder, der vil gøre dem kvalificeret 
til det, således at de vil blive viet i templet. 

Det vil være de to besøgende brødres ansvar at 
kende de aktiviteter i Kirken, som er til rådighed 



for hvert enkelt medlem af familien og opmuntre 
vedkommende til at benytte sig af dem — - sådanne 
aktiviteter, for eksempel, som nadvermøder, stavs- 
konferencer og andre aktiviteter i ward og stav; ak- 
tiviteter for præstedømmets kvorums, hjælpeorgani- 
sationerne, Kirkens uddannelsessystem, genealogisk 
arbejde og tempelarbejde, og så videre.« 

— Ældste Marion G. Romney. 

Ved slutningen af det gribende møde opmuntrede 
Præsident David O. McKay til at gå fuldstændigt ind 
for den nye plan med følgende opløftende og høj- 
tidelige ord: 

»Medens Ældste Lee og de andre medlemmer af 
De Tolv fremsatte udkastet til det store samord - 
ningsarbejde, der nu forberedes, kom jeg til at tæn- 
ke på et skriftsted, som jeg vil citere, hvis jeg kan, 
og som sammenfatter formålet med hele dette ar- 
bejde: 

'Og han gav os nogle som apostle, andre som pro- 
feter, andre som evangelister, andre som hyrder og 
lærere 

for at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjene- 
stegerning, at opbygge Kristi legeme, 

indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og 
erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og 
det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde . . .' 
[Efes. 4:11—13). 

Det er det, som disse brødre har for øje. Det er 
det, som I brødre i præstedømmet, der er samlet i 
denne uhyre store forsamling i aften, har for øje, thi 
I er den Allerhøjestes tjenere, og Han har givet jer 
ansvaret for at fuldkommengøre de hellige, at ar- 
bejde i gerningen, at opbygge Guds hellige, og for- 
målet er at fuldkommengøre den enkelte . . . 

Gud velsigne præstedømmet i Jesu Kristi Kirke 
over hele verden. De er kaldet til at tjene — at tjene 
Kirkens medlemmer og at tjene verden ved at for- 
kynde det evige evangelium. Må Herren lede os, 
inspirere os, aldrig lade os være alene . . .« 

Nu, fire år senere, medens den store plan skrider 
fremad, kan vi i præstedømmet spørge os selv, hvad 
vi har udført. 

De af os, som er hjemmelærere, kan spørge: Hvad 
er vort forhold til de familier, vi har fået tildelt? De 
af os, som er præsiderende i et hjem, kan spørge: 
Hvorledes tager vi imod hjemmelærerne? Vi skal 
allesammen udføre arbejde for vore afdøde slægt- 
ninge og kan spørge: Hvilken fremgang er der sket 
med hensyn til opgaven i år? Og med hensyn til 
velfærd kan vi spørge: Hvor langt fremme er vi med 
vor egen årsforsyning, så vi ikke skal behøve hjælp 
fra velfærdsprogrammet, hvis der skulle opstå en 
nødssituation? De svar vi giver på disse spørgsmål 
vil være en målestok for vor fremgang i 1966. 

Lad os alle gå i gang med det, der er nødvendigt 
— udfordringen — og gøre næste år succesrigt ved 
at udføre alt det arbejde, som Herren ønsker af os. 
(Fra Improvement Era, november 1966) 

Don L. Christensen, 
missionspræsident. 



313 



Skriftrullerne fra Dt'f «lo«ie Hav 



»En vældig begivenhed i bibelforskningens historie« står 
der på forsiden af John Allegros bog, Vinters Forlag A/S, 
Kbh., oversat fra engelsk efter The Dead Sea Scrolls, 3. 
reviderede udgave. En bog, der er værd at læse for alle, der 
gerne vil vide lidt om de gamle trossamfund før og efter 
Kristi tid, og som nu har den chance at dykke ned i for- 
tiden og sammenligne Joseph Smiths lærdomme med origi- 
nale skrifter fra en tidsperiode omkring, i bogen står der 
om fund fra 3000 år før til lidt over 100 år efter Kristus. 

Jeg har læst bogen, og med det forbehold en enkelt gen- 
nemlæsning af en populær seriebog kan give, vil jeg gøre 
opmærksom på de yderst interessante fund af skrifter, ud- 
lægninger af skrifter, forordninger og lærdomme, som er 
kommet for dagen, der i et og alt stemmer overens med 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lære. Et nøjere 
studium af de engang færdige resultater, når de foreligger 
ud i fremtiden, vil selvfølgelig give langt flere saglige op- 
lysninger end denne populærbog, men selv denne lette ud- 
gave med dens overraskende oplysninger om menneske- 
slægtens første perioder, fra Enoch over Abraham til Kri- 
stus, vil for mange af vore søskende være et kærkomment 
supplement til det studiemateriale, vi besidder i forvejen. 

Lad os se på nogle enkelte stykker. Vi har lært, at de 
første mennesker kunne læse og skrive. I Qumran-skrifter- 
ne bekræftes dette, og der tales om »De Himmelske Lys' 
Bog« hos Enoch, hvori der er befalinger til Methusalem, 
som var åbenbaret ham af Englen Uril. Der står, at Enoch 
taler om frafaldet allerede den gang, fordi menneskene 
lavede om på højtiderne og ikke fulgte kalenderinddelin- 
gen af årets dage. Altså kunne de ikke alene læse og 
skrive, men de havde også en almanak. At Abraham havde 
præstedømmet, får vi bekræftet på side 137, hvor der slår, 
at Farao bad Abram om at blive behandlet med Guds 
Hænder for sin sygdom, jeg citerer: »Jeg bad og lagde 
mine hænder på hans hoved, og sygdommen forlod ham, 
og han levede«. Således står der skrevet om Abram i det, 
der kaldes Diciplinrullen. Læg mærke til ordet Abram. I 
andre skrifter forekommer en masse hentydninger til de 
sandheder, der er gengivet kirken i dag. Der tales om gu- 
der i flertal, om Faderen, alle ånders hersker, i hvis nær- 
hed vi skal dvæle. Hvem er din lige blandt guderne? Se, du 
er Fyrsten over alle Guder, osv. Der tales om, at Jesus 
brugte sin MYNDIGHED ved behandling af de syge og ved 
alle de mirakler, han udførte. Ved Qumran-klosteret fandt 
man cisterner, som foruden vandopsamling havde til for- 
mål, mener bogens forfatter, at fungere som døbefont. I 
skrifterne er der gjort rede for, hvorledes dåben skal ud- 
føres ved nedsænkning af hele personen, og desuden cite- 
rer jeg fra side 146 øverst, der står — »ifølge Moses og 
profeternes lære, også de krævede sand anger før dåben og 
lovede ligeledes en yderligere rensning ved Gud . . .«. Som 
vi ved kan et spædbarn ikke vise sand anger, og så er der 
jo kun én måde at døbe på, nemlig den, der er os blevet 
anvist af Gud. 



En af de dejligste bekræftelser på vor kirkes sandhed 
kan man finde på side 158 forneden. Bogens forfatter hen- 
tyder til den ejendommelighed, at Jesus åbenbart havde et 
præstedømme, men da han ikke var af Levi slægt, men 
kom af Juda, som ikke kunne gøre præstetjeneste i Temp- 
let, så måtte det være et præstedømme af en enestående 
slags, der overgår selv den gamle Arons stamme, og så 
måtte det være modelleret efter oldtidens præstekonge, 
Melkisedek. Det gjorde trods min urokkelige tro på kirkens 
lærdomme et dybt indtryk på mig, og jeg ved at det vil 
gøre det samme på mange af jer. Det, at der bliver fundet 
beviselige gamle skrifter, hidtil ganske ukendte, og tilmed 
over tusinde år ældre end det, vi hidtil har været i besid- 
delse af ,og at det indeholder netop det, som har manglet 
og er blevet os gengivet, som siger til os, ja — men det 
har Joseph Smith sagt, og således var det. 

Men jeg vil ikke tage fornøjelsen fra jer til selv at gå 
på opdagelse i Allegros bog: Der står mange andre ting 
deri, om kobberruller med indgraveringer, om, at han vil 
genoprette sit folks rige, om slægtled i al evighed, om at 
den tidligere kirke havde en håndbog, om budbringere fra 
Gud, at Han vil gøre alle mysterier kendt for sine profeter, 
om legemet som åndens tempel, Qumran-sektens råd på 12 
mænd, om deres lære om de 2 ånder i universet, den gode, 
som symboliseres ved lyset, og det ulydige onde, som er 
mørke. 

Sluttelig vil jeg gerne pege på den kendsgerning og den 
visdom, der blev lagt for dagen vedrørende den måde, Jo- 
seph Smith fik Mormons Bog på. Det er let for enhver at 
se, at hvis Gud ikke i dette tilfælde havde værnet om pla- 
derne fra Cumorah og havde begrænset kendskabet til dem 
til én mand, og først sidenhen til nogle få pålidelige vid- 
ner, så var det gået på nøjagtig samme måde med dem som 
med skriftrullerne fra egnen ved Det døde Hav: så snart 
det blev kendt, at der var gjort fund af betydning, strøm- 
mede araberne til og gravede alt igennem og fandt mange 
skrifter, som blev splittet ad og fordelt imellem dem for 
sidenhen at blive gjort i penge (svimlende summer); det 
sinkede arbejdet så meget, at der i dag, 17 år efter, endnu 
kun foreligger ganske få færdige oversættelser. Dertil kom- 
mer så de skader, der påførtes skrifterne ved den overlast 
de led ved at blive fordelt mellem komplet uforstående ara- 
biske familier, der nok ikke har behandlet dem med den 
omhu, der måtte stå i forhold til deres værdi. 

Man har ikke svært ved at kunne forudse hvad den 
samme fremgangsmåde ville have betydet for tilblivelsen 
af Mormons Bog og hvad resultatet under sådanne om- 
stændigheder var blevet af det arbejde, Gud pålagde Joseph 
Smith at udføre i sit korte liv. 



Knud Edsberg, 
Kalundborg. 



314 



88888888888888888888888888888888888888 8 888® 



<» 

® 

® 
<» 
<» 

<» 
® 

® 

<» 
<» 
<» 
<» 
® 
<a 
<» 
<» 
<» 
® 
® 
<» 
<» 
<» 
<» 
© 
© 
© 
© 
© 
© 
© 

© 
© 
© 
© 
© 
© 
© 
© 
© 

© 

© 
© 
© 
© 
© 
© 
© 



Vigtig meddelelse 



til alle, der ønsker at rejse til templet 
Tempelrejserne i år finder sted til følgende tider 
Rejse I: 4. — 7. juli 
Rejse II: 28.— 31. august 
Det er absolut nødvendigt, at søskende senest 15. april 
1967 har udfyldt og indsendt vedlagte »Foreløbig tilmel- 
ding til tempelrejserne 1967« til søster Mary Kaiser 
STJERNEN's kontor 
Priorvej 12 
København F. 
Kuverten mærkes »Tempelrejse«. 

Da vi i lighed med tidligere år ønsker at være fuldt or- 
ganiseret med hensyn til de søskende, der får det privile- 
gium at være behjælpelige ved arbejdet i Templet, er det en 
forudsætning, at vi har diverse navne på brødre, søstre og 
børn senest ovennævnte dato. Listerne skal være udfyldt 
og indsendt til Templet SENEST 1. MAJ 1967, GÆLDEN- 
DE BEGGE TEMPELREJSER, og søskende, der virkelig 
nærer ønske om at få del i den velsignelse, det er at ar- 
bejde i Templet, kan altså ikke regne med at komme i 
betragtning, såfremt vi ikke har fået listerne rettidigt. 

Benny Linden, 
missionspræsidentskabet. 



® 

® 

® 

® 

® 
® 
® 

® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 
® 

® 
® 

® 
® 
® 

® 
® 
® 

® 

® 
® 

® 

® 
® 

® 

® 
® 
® 



888888888888888888888888888888888888 8 88888® 



I 1966 blev der udført følgende ordinancer i Templet i 
Schweiz: 



a) Endowments: Missioner Mænd 

Østrigske 374 

Central-tyske 271 

Danske 415 

Finske 131 

Fransk-belgiske 108 

F'ranske 110 

Østlige franske 182 

Hollandske 115 

Nordtyske 219 

Sydtyske 543 

Svenske 564 

Schweiziske 1132 

Vesttyske (inclusive soldater) .. 1111 

Stave: 

Berlin 191 



Kvinder 


lait 


772 


1146 


630 


901 


617 


1032 


272 


420 


209 


317 


212 


322 


238 


420 


162 


277 


533 


752 


987 


1530 


714 


1278 


1239 


2371 


1468 


2579 



655 



846 



Hamburg 240 426 666 

Holland 187 202 389 

Stuttgart 364 788 1152 

Schweiz 911 987 1898 

Andre 226 233 459 

7394 11344 18738 

b) Dåb: 8270 9805 18075 

c) Ordinationer: 7148 7148 

d) Beseglinger af ægtepar: 

levende 210 

stedfortrædende 6166 

e) Børn beseglet til forældre: 

levende 434 

stedfortrædende 23815 

lait ordinancer 74586 



Øbo.: 
GARMENTS 



Søskende, som har været i Templet, kan hos deres 
grenspræsident få en prisliste over garments med oplys- 
ninger om, hvor og hvorledes de kan købe deres garments. 

I København sælges garments ved søster Inger Kyhlensø 
onsdag fra kl. 12 — 18 i kirken, Priorvej 12, F. 



315 




zSøndaassm 



etu 



^J 



Lento 



å^ -i - — I 



mf 



m 



3r 



g v fl y z 



m 



ALEXANDER SCHREINER 






P 



e: 



25: 



* 



H_ 



P 



35: 



•«■*• 



^ 



SE 



123 



-« 



mf 



i 



1 



¥ 



j — i 



331 



"TV 



•*♦• 



^ 



Nadververs for februar: 

Senior-Søndagsskolen: 

»Far ikke vild, Gud lader sig ikke 
spotte! Thi hvad et menneske sår, det 
skal han også høste.« (Gal. 6:7). 
Junior-Søndagsskolen: 

»Salige er de rene af hjertet, thi de 
skal se Gud.« (Matt. 5:8). 
Nadververs for marts: 
Senior-Søndagsskolen: 

»Og gennem den Helligånds kraft 
kan 1 kende sandheden i alle ting.« 
(Moroni 10:5). 
Junior-Søndagsskolen: 

»Jesus sagde: 'Jeg er vejen, sand- 
heden og livet . . .'« (Johs. 14:6). 
Søndagsskolesang for februar: 

»Ej svar endnu på bønnen.« (Nr. 124 
i den blå sangbog). 
Søndagsskolesang for marts: 

»O hør, nu lyder frydesang.« (Nr. 64 
i den blå sangbog). 



LAD .1 tilt IKKE FRISTE 



Efter overskriften at dømme må det være en advarsel, 
som jeg gerne vil bringe videre, og det er det ganske rig- 
tigt også! Jeg kunne ønske mig, at den trykte skrift her 
var dobbelt så stor, som den er, at hvert enkelt bogstav 
var lige så stort som overskriften LAD JER IKKE 
FRISTE. — 

Der er så uendelig mange ting, der til daglig kan friste 
én, men jeg har i denne tid mødt nogen, eller rettere, fået 
lov til at kigge så dybt ned i en »sekts« virkefelt, så jeg 
deraf kan se, hvor farlige disse mennesker er og da sær- 
lig for »en svag sjæl«. Nu må ingen gå hen og få den op- 
fattelse, at jeg på nogen måde har været svag, jeg har kun 
beskæftiget mig med disse mennesker, fordi det inter- 
esserede mig, at jeg gang på gang kunne gøre dem tviv- 
lende i deres opfattelse, når jeg fremførte vor Kirkes 
sandheder, når jeg kunne give dem Mormons Bog for at 
studere et bestemt kapitel og derefter en uge senere stu- 
dere dette stykke med dem, høre deres kommentarer og 
deres vankelmodighed. Det har interesseret mig at kunne 
tilbagevise deres opfattelse af forskellige skriftsteder i så- 
vel Bibelen som i Mormons Bog, at kunne gøre dem op- 
mærksomme på, at de havde udeladt forskellige tegn, for 
bedre at kunne få det til at passe ind i den opfattelse, 
som de gjorde gældende — jeg har modtaget nogle af 
deres bøger og dér sat de rette tegn, indskrevet korrekte 
kommentarer og overskrevet de passager, som de selv — 
ganske vist i parentes — havde indflettet, givet dem deres 



bøger tilbage med en venlig hilsen om at sørge for at 
skrive korrekt, og ikke som her at skrive imod bedre vi- 
den, en viden, som ikke måtte komme til udtryk! Min 
hustru og jeg har ofte haft disse mennesker »oppe i en 
krog«, som man populært siger. Vi har gang på gang set, 
hvorledes de i deres ynkelige situation har måttet vende 
tilbage til det skriftsted, som var deres forkyndelses tekst 
for denne dag — vende tilbage til dagens skriftsted, selv- 
om dette lå langt uden for det emne, som vi diskuterede. 
Det har flere gange været endeløse, ørkesløse diskussio- 
ner, men alligevel har jeg følt mig styrket — følt en til- 
fredsstillelse ved at kunne så tvivl i disse forhærdede 
menneskesjæle. Det fik mig til at studere mere, netop for 
at være rustet til »næste omgang«, det fik mig til at glædes 
endnu mere over vort sandfærdige Evangelium; jeg følte 
mig virkelig som en soldat i Herrens sandhedshær. Men 
en dag før jul nøjedes jeg ikke med blot at modtage det 
blad, som de kom med, bladet »Vågn op« — Nej, jeg 
vågnede op, og det skete på følgende måde: 

Ældsterne Herson og Allan, som går på mission i vort 
distrikt, havde nogle gange været hos os angående M.M.- 
programmet; vi planlagde aftener med »undersøgere« og 
nydøbte medlemmer — de nydøbte medlemmers medvir- 
ken for at få disse med ind i fællesskabet. En aften vi 
havde et sådant møde, fortalte en nydøbt broder og hans 
hustru om de besværligheder, som de havde været udsat 
for fra denne sekts side, fortalte om de husmoder, som 



316 



de havde med dem, og om studietimerne i deres »Rigssal«, 
og i samtalens løb fortalte denne broder, at disse to »vid- 
ner« havde fortalt ham, at de havde en undersøger fra 
Mormonkirken, som de studerede skriften med og som 
var meget interesseret i »Jehovas vidner«. Nu pegede 
broderen over på mig og sagde, at han ikke rigtig kunne 
forstå, at jeg, der havde denne stilling inden for Søndags- 
skolen, kunne være så vankelmodig; han havde da troet, 
at jeg stod mere fast i Kirken, men mente, at når jeg 
kunne studere deres forkyndelse, ja, så kunne der vel 
ikke være noget forkert i, at han også gjorde det. 

Selvfølgelig fik denne broder og søster en fornuftig 
forklaring på hele dette spørgsmål. Jeg måtte fortælle 
dem om alt, hvad jeg havde foretaget mig med disse »vid- 
ner« — at jeg i min naivitet havde troet, at jeg kunne 
omvende nogle af disse forhærdede mennesker. 

Efter denne aften er det mig meget magtpåliggende at 
fortælle enhver inden for vor Kirke, at de bør afholde sig 
fra ethvert samkvem med medlemmer fra sekten »Jehovas 
Vidner« og lignende — thi de vil i enhver situation for- 
søge at udnytte dette bekendtskab, som de får med en 
Sidste Dages Hellig. I bliver skrevet ned i deres bøger til 
brug ved deres rapporter, og der står, at de har besøgt en. 
»Mormonfamilie«, og når de gang på gang aflægger deres 
rapporter, så står der ud for jer, at I er »Mormoner«, og 
en sådan betegnelse vil fryde enhver af deres zonetjenere 
og da særligt, hvis de mener at kunne have sporet lidt 
tvivl (og dette, selvom der slet ingen tvivl har været). Jeg 
forstår nu til fulde, hvorfor disse mennesker har været 
så interesseret i at tale med mig — det har udelukkende 
været fordi de derved kunne så tvivl hos andre medlem- 
mer og i særdeleshed hos vore nye medlemmer — netop 
ved at henvise til de besøg, som de havde hos mig. 



I en tid som denne, hvor vi ved, at Satan har mere 
travlt end nogensinde — husk på, at han også ved at 
enden er nær — da bruger han alle de kneb han kan 
finde på — han forsøger på at gøre os passive i vort ar- 
bejde i Kirken, han prøver på at få os til at se fejl hos 
vore ledere og søskende, han forsøger på at drage os ind 
i tvivlsomme diskussioner, og kun med dette ene for øje 
at nedkæmpe Herrens værk — og i særdeleshed Hans 
Kirke. 

Jeg beder til, at alle vi voksne igennem vor oplysning i 
Søndagsskolen må få en sådan viden, at vi kan give vore 
små søskende i Søndagsskolen den kraft og styrke, som er 
nødvendig for at stå imod verdens anslag — jeg beder til, 
at du og jeg må respektere vort kald til det allersidste og 
at vi ikke tror, at det blot er et søndagsarbejde vi har, for 
det er ikke nok. Åh! om vi dog kunne få øjnene op for, 
hvor meget det haster og for, hvor lidt vi i grunden gør 
(bliv nu ikke ked af det, for jeg ved godt, at netop du 
slider meget i det! Men tror du ikke, at vi godt kunne give 
den blot et lille bitte nøk mere? Hvis vi kunne det, så blev 
det jo samlet til meget — ikke?). 

Fra næste nummer kommer der en ny Stjerne i en lidt 
anden udførelse — det har været mig en stor glæde at 
kunne skrive disse artikler til jer, og det er med beklagelse, 
at jeg måske ikke mere får denne lejlighed. Jeg har nok 
nogle gange »trykket« lidt på pulsen, og det har måske 
gjort ondt, men alle de breve, som jeg har modtaget, både 
herfra og fra Amerika, er jeg meget glad for, da de viser, 
at vi vil kunne møde Satans anslag med oprejst pande — 
vi er og bliver SIDSTE DAGES HELLIGE. 

Kærlig hilsen og tak! 

br. E. Nordby Larsen, 

Søndagsskolens Hovedbestyrelse. 



månedens iSkrtftAted 



Hvad er formålet med dette program? 

Formålet med dette program er at hjælpe elever med at 
indføre visse missionærskriftsteder i hukommelsen med 
henblik på deres missionærgerning i kirken og til at støtte 
deres egen tro. 

Formålet med de særlige 2 1 /2-minuts taler er at belyse 
skriftstedets betydning for kirkens lære, som det bliver 
præsenteret for undersøgere af vore missionærer. 

Hver tale skal holdes før den tilhørende recitation af 
skriftstedet, under første halvdel af søndagsskolemødet. 
Både det givne skriftsted og den forklarende tale skal kort, 
men fornuftigt, øves og overhøres i klassen hver søndag 
og hjemme i ca. en måned forud for deres præsentation 
ved søndagsskolemødet. Det menes, at under disse om- 
stændigheder er ingen af de foreslåede skriftsteder for 
lange eller for svære. Medmindre skriftstedet bliver lært 
udenad, vil denne øvelse forfejle sit mål. 

Læreren anmodes om ikke bare at give dette til eleven 
med besked om at gå hjem og forberede en tale. Det håbes, 
at lærer og elev kan mødes og tale sammen om betydnin- 
gen af dette skriftsted, så at eleven må opnå en god for- 
ståelse hvad angår skriftstedet og dets betydning. 

Udkastene til talerne er kun lavet for at give nogle 
ideer, der kan være til hjælp ved udarbejdelsen af en tale. 
Man håber, at lærer og elev vil søge andre hjælpemidler, 
f. eks. »JESUS KRISTUS« og standardværkerne. 

Forståelsen kan kun opnås på basis af anstrengelser for 
at opnå den. 



MÅNEDENS SKRIFTSTED 
Skriftsted til den 2. april 1967, kursus 10. 
SKRIFTSTED, DER SKAL LÆRES UDENAD. 
REFERENCE: 1. Kor. 2:9. 

t »Men den er, som der står skrevet, »hvad intet øje har 
set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i no- 
get menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, som 
elsker ham.« 
FORSLAG TIL 2V2-MINUTS TALEN 

Denne udtalelse antyder, at vor Himmelske Fader ikke 
ønsker, at vi skal prædike angående den menneskelige 
verdens visdom, men ønsker, at vi skal tale om Guds, vor 
Evige Faders, visdom. Denne instruktion gælder for os, 
der lever her på jorden. Vi lærer her om den forståelse, 
evangeliet giver alle, der tror og følger vor Mesters lær- 
domme. 

Herrens apostle var sikre på, at alle, der lever et vær- 
digt liv, ville blive frelst. Guds visdom kan kun gives os 
som Guds Ånd åbenbarer den for os. Menneskets ånd ken- 
der kun de menneskelige ting, men ved den Helligånd får 
mennesket forståelsen af Guds veje. 

Mere end syv hundrede år før vor Frelser blev født 
brugte Esajas, en Guds profet, næsten det samme udtryk, 
som findes i vort skriftsted (Esajas 6A:A). Esajas påpegede 
den samme ting som Paulus, en apostel, gør rede for, at 
vor Himmelske Fader altid er villig til at hjælpe dem, som 
vil holde Hans bud. Imidlertid gør Esajas det meget klart, 
at folk, der vandrer i synd, får straf, mens de, der holder 



317 



Guds bud, modtager utallige velsignelser af vor Himmelske 
Fader. 

MÅNEDENS SKRIFTSTED 
Skriftsted til den 2. april 1967, kursus 18. 
SKRIFTSTED, DER SKAL LÆRES UDENAD. 
REFERENCE: Matt. 7:21. 

»Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal 
komme ind i Himmeriget, men den, der gør min Himmel- 
ske Faders vilje.« 
FORSLAG TIL 2V2-MINUTS TALEN 

»Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal 
komme ind i Himmeriget, men den, der gør min Himmel- 
ske Faders vilje.« 

Dette betyder, at en person, der, for eksempel, simpelt- 
hen tror på Herrens autoritet eller vedkender sin tro på 
Hans opofrelse, ikke af den grund vil komme ind i Guds 
rige; men den, der vil gøre alt, hvad Gud har befalet, skal 
komme ind i Guds Rige. 

Frelseren gik, efter at Han var blevet døbt, rundt blandt 
folket og fortalte dem om nødvendigheden af at blive døbt 
og blive bekræftet som medlem af Hans kirke og modtage 
den Helligånd. 



David, salmisten, spørger: »Herre, hvo kan gæste dit 
telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg?« Svaret var: »Den, 
som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af 
sit hjerte.« (Salm. 15:1,2). Her kan vi se, at en person 
skulle gøre mere end bare tro. Han skulle vandre fuldkom- 
ment, øve ret og tale sandhed for at kunne dvæle i Her- 
rens telt. 

Vor største lykke kommer til os, når vi gør Herrens 
vilje og lærer at elske hinanden. At vi alle må elske hin- 
anden så højt, at vi vil kunne udføre dette program, beder 
jeg jer inderligt om — jeg beder om, at alle vil lægge 
mærke til dette belærende skriftsted — tænke meget nøje 
over det — læg mærke til ». . . men den, der vil gøre alt, 
hvad Gud har befalet, skal komme ind i Guds rige«. Man 
vil heraf se, at det er meget nødvendigt at udføre hele 
dette program — altså som det er givet til os, og ikke som 
vi selv synes, at vi bedst vil udføre det — det kan ikke 
være rigtigt, at vi laver om på noget — vi har ingen ret 
dertil!!! 

Må Gud velsigne jer i dette arbejde. 

Br. E. Nordby Larsen. 



m jsi <„n m: 



Fredag den 16. december 1966 kl. 15 var der rejsegilde 
på vor nye kirke på Maglegårds Allé i Søborg. Da det ikke 
er skik i Amerika at holde rejsegilde, havde man beklage- 
ligvis ikke bekendtgjort, at begivenheden skulle finde sted, 
og derfor var der kun få søskende tilstede foruden natur- 
ligvis dem, der for tiden arbejder på bygningen. 

Der blev først holdt tale af en repræsentant for det fir- 
ma, der har bygningen i entreprise; derefter talte Kirkens 
supervisor for byggeriet, ældste Martin Dietz. Broder Harry 
Hvistendahl, rådgivende ingeniør for bygningen, takkede 
arbejderne for den gode indsats. Til slut talte missions- 
præsident Don L. Christensen og benyttede her lejligheden 
til at fremhæve den store arbejdsindsats, der er ydet af 
danske søskende under opførelsen af bygningen; han prak- 
tiserede samtidig M-M-programmet, idet samtlige tilstede- 
værende fik en fin orientering angående Kirken og dens 
lære. 

Til slut udbragte arbejderne et trefoldigt Hurra for 
Kirken og dens medlemmer og ønskede os fremgang her 
i Danmark. 

Nu glæder vi os til den begivenhed, som Kirken virkelig 
højtideligholder, nemlig indvielsen, og vi skal sørge for, at 
søskende i god tid bliver informeret, således at vi alle kan 
møde op! 

Benny Linden 

1. rådgiver i 

missionspræsidentskabet. 




KjUK 



318 



Corelli og med broder Niels Henriksen som organist sang en 
række sange og desuden medvirkede missionærkoret »Songs 
of the West«, som endnu engang glædede os med deres smuk- 
ke sang. Fru Bergliot Salin sang »Alleluia« af Mozart med herr 
Chr. Petersen ved klaveret og med obligat violin ved broder 
Corelli, som senere også spillede en violinsolo »Londonderry 
Air« i Fritz Kreislers arrangement. Missionær Kenneth John- 
son sang »The Holy City« med missionær Harold A. Larsen 
ved klaveret, og missionær Th. Skabelund spillede »Romance« 
af Sibelius. 

Tilstede ved koncerten var ialt 488. 

Søndag morgen den 15. juni begyndte møderne kl. 8,30 med 
et præstedømsmøde, som blev ledet af præsident Edward H. 
Sorensen. Præsident McKay talte med præsident Sorensen som 
tolk om forskellen mellem guddommelig myndighed og gud- 
dommelig myndighed ved direkte åbenbaring. Der var 155 
tilstede. 

Søndag formiddag var salen igen stuvende fuld. Børnene 
udførte med frimodighed og dygtighed et program. Nogle af 
børnene sang solo, andre talte, og børnekoret sang. 

Om aftenen samledes vi atter, og salen var om muligt end- 
nu mere fyldt end om formiddagen. Ialt var der 550 tilstede. 
Præsident McKay var igen hovedtaleren, og hans tale gjorde et 
uforglemmeligt indtryk på alle. Efter bøn ved præsident Ejnar 
Nielsen sang hele forsamlingen »Gud vær med dig, til vi ses 
igen«, og spontant rejste alle sig op for at bringe vor præsident 
dette sidste farvel før hans afrejse. Denne sang går os altid til 
hjertet, men aldrig har den været sunget med en sådan oprig- 
tighed og inderlighed, som da vi sang den som en tak for det 
store privilegium, vi havde haft, at se og høre Kirkens profet, 
seer og åbenbarer. 

Under deres ophold i København fik præsident McKay og 
hans familie lejlighed til at se nogle af Københavns seværdig- 
heder, hvoraf især Gef ion-springvandet vakte beundring. Lør- 
dag aften efter koncerten var præsident-familien sammen med 
præsident og søster Sorensen i Tivoli og beundre de smukke 
lys- og blomsterarrangementer. Og mandag formiddag var 

Den danske missions historie 23 

177 



præsidenten og hans selskab en tur ad Strandvejen til Hel- 
singør med besøg på Kronborg, og derefter ad hovedvej nr. 3 
gennem det smilende Nordsjælland tilbage til København. 
Præsident McKay udtalte sin store begejstring for den dejlige 
tur gennem det skønne Danmark. 

Mandag eftermiddag kl. 14,50 samledes alle missionærerne 
og en stor skare søskende atter i lufthavnen for at tage afsked 
med præsident McKay og hans familie. To af Kirkens medlem- 
mer overrakte præsidenten en buket, bestående af røde roser, 
en rødtjørnegren og en hvid lilje, et symbol på, at præsiden- 
tens tale søndag aften havde gjort et dybt indtryk på tilhø- 
rerne. 

For alle os, der overværede præsident David O. McKays be- 
søg i København, var det den største oplevelse i vort liv, og vi 
vil aldrig glemme det.« 



Præsidentskifte 

Tiden var atter inde til et missionspræsidentskifte. Præsi- 
dent Edward H. Sorensen havde præsideret over Missionen i 
tre år, og hans efterfølger var blevet udpeget af Det første 
Præsidentskab. Det var ældste Junius M. Sorensen fra Salt 
Lake City. Præsident Sorensen var født den 3. oktober 1885 
i Idaho og havde udført en mission i Norge som ung mand. 
Han ledsagedes af sin hustru, Mary Gigi Sorensen og sønnen 
David. Familien Sorensen ankom til Danmark den 6. august 
1952. 



Trosartiklerne på dansk 

Kirkens litteratur på dansk blev beriget med James E. Tal- 
mages klassiske værk »Trosartiklerne«, som nu for første gang 
forelå oversat til dansk. Bogen giver en meget klar og tydelig 
fremstilling af Kirkens trosartikler og lære i det hele taget. 
Bogen har givet sine læsere mange timer af glæde, fordi de 

178 



deri har fået en logisk og tydelig fremstilling af Jesu Kristi 
evangelium, som har hjulpet dem i deres daglige liv og i de- 
res forståelse af evangeliets grundsætninger. Bogen er som 
sagt blevet en klassiker blandt kirkens litteratur og læses sta- 
dig med lige stort udbytte. 



To nye kirkebygninger 

Den danske Mission har lige siden sin organisation tilbage 
i 1850 lidt under mangelen på passende kirkebygninger. I de 
fleste grene havde Kirken til huse i lejede lokaler, som i mange 
tilfælde ikke var særlig bekvemmelige eller passende, men i 
slutningen af året 1953 blev to nye, dejlige kirker indviet i hen- 
holdsvis Randers og Odense, som begge havde været stedbørn, 
hvad kirkebygninger angik. Lad os igen ty til »Stjernen«, hvor 
disse begivenheder omtales: 

»Lørdag aften den 5. december 1953 indviede Randers Gren, 
som altid har været stedbarn, hvad mødelokaler angår og har 
måttet nøjes med meget dårlige lokaler, fordi det har været 
umuligt at skaffe andre, endelig sin egen kirkebygning. Det 
var en vidunderlig dag for grenens medlemmer, og indvielsen 
blev en betagende begivenhed, der havde samlet ca. 310 sø- 
skende og venner, således at salen var'stuvende fuld. Præsi- 
dent Junius M. Sorensen holdt indvielsestalen og opsendte og- 
så selve indvielsesbønnen. Sangkoret fra Aarhus og en missio- 
nær og en søster sang til glæde for alle tilstedeværende.« 

Et par måneder tidligere fandt indvielsen af Odense Grens 
kirkebygning sted. H. C. Andersens fødeby havde som sagt og- 
så lidt af mangel på et passende lokale gennem de mange år. 

»Indvielsen af Odense Grens nye kirkebygning, den med så 
stor længsel imødesete begivenhed, fandt sted lørdag den 17. 
oktober kl. 19,30 i forbindelse med distriktskonferencen. Det 
var nøjagtigt et år efter, at det første spadestik til bygningen 
blev taget, og vi, der så bygningen for første gang, var over- 
vældede og begejstrede over den dejlige bygning, som Odense 
Gren nu har fået. Alt er smukt, lyst og rummeligt, og desuden 
findes der alle de praktiske og hensigtsmæssige ting, der kan 

179 



lette arbejdet, såvel i det daglige som ved højtidelige eller 
festlige stunder, når mange mennesker skal samles i bygnin- 
gen. 

Indvielsen formede sig på den smukkeste og højtideligste 
måde. Den store sal var smykket med skønne blomsterdekora- 
tioner, sendt som lykønskning af venner og forretningsforbin- 
delser, og søskende og venner samledes i salen og tog plads 
på stolene, der er gode og behagelige at sidde på. Et afveks- 
lende og dejligt musikalsk program blev præsenteret af koret 
og søskende og missionærer. Missionspræsident Junius M. So- 
rensen foretog selve indvielsen af kirken. Det var en stor og 
herlig dag for Odense Gren og for de 148 personer, der var til- 
stede.« 

I februar-nummeret af »Stjernen« for 1954 påbegyndtes of- 
fentliggørelsen af ældste John A. Widtsoes skønne og gribende 
bog »I Evangeliets Net«, hvori han fortæller om sin mors om- 
vendelse i Trondheim og hendes to sønners rejse til Zion. Da 
bogen havde sin oprindelse i Skandinavien var det ganske na- 
turligt, at den især havde de skandinaviske søskendes inter- 
esse og var samtidig et smukt vidnesbyrd om det gengivne 
Jesu Kristi evangelium. 

I begyndelsen af året 1954 fik Danmark igen apostelbesøg, 
denne gang af ældste Henry D. Moyle, som var ledsaget af sin 
hustru, søster Alberta W. Moyle. De var på officielt besøg i de 
europæiske missioner. Apostlen og hans hustru kom til Køben- 
havn den 12. februar 1954, og samme aften holdtes et stort 
offentligt møde i kirken på Priorvej i København, hvor broder 
Moyle var hovedtaleren. Næste dag, lørdag, var det besøgende 
par i Randers, hvor en usædvanlig stor forsamling på 300 men- 
nesker var tilstede for at høre en af Herrens apostle. Onsdag 
den 17. februar kom turen til Aarhus, hvor medlemmerne også 
modtog de besøgende med åbne arme. Et apostelbesøg viste 
sig igen at være en inspiration og en åndelig opløftelse for de 
hellige i Danmark; de ser stadig hen til et besøg af en Herrens 
apostel som en af de store begivenheder i deres liv. 

Årets begyndelse bragte også gode nyheder til den lille 
Amager Gren, hvor der den 21. januar var blevet købt en byg- 
gegrund, hvor Kirken ville opføre et nyt og tidssvarende møde- 

180 



hus for søskende på Amager. Atter var en drøm ved at gå i op- 
fyldelse. Søskende glædede sig allerede til den dag, da de 
kunne sætte foden indenfor eget hus og ikke være afhængige 
af mere eller mindre dårlige lokaler. 

For første gang i Kirkens historie fik Den danske Mission 
besøg af præsidentinden for Den kvindelige Hjælpeforenings 
general-hovedbestyrelse. Søster Belle S. Spafford kom på of- 
ficielt besøg tilligemed søster Marba C. Josephson fra Unge 
Kvinders Forening. I ugen fra 26. juni til 4. juli var der arran- 
geret møder rundt omkring i Missionen med de to søstre som 
hovedtalere. 

Den danske Missions litteratur vokser; ved slutningen af året 
1954 blev den beriget med »Profeten Joseph Smiths Lærdom- 
me«, som består af uddrag af hans prædikener og skrifter. Det 
var den første danske udgave af denne bog. 



Et jubilæum i den danske mission 

Søster Mary Kaiser, som i 15 år havde været ansat på mis- 
sionskontoret, først som missionssekretær og siden som redak- 
tør af »Stjernen«, blev i bladet for december 1954 mindet med 
disse ord af missionspræsidentskabet: 

»Vi har længe søgt en anledning til at bringe søster Mary 
Kaiser en hjertelig tak, og nu benytter vi den anledning, at 
det den 1. december er 15 år siden hun først blev ansat på Kir- 
kens kontor. Beskeden, som søster Kaiser er, synes hun sikkert 
slet ikke om at blive gjort til genstand for hyldest, men alle, 
som færdes på missionskontoret, ved, hvor betydelig en hjælp 
hun er i arbejdet, og hvor mange ting hun ved besked med 
og tager vare på. 

Hun er redaktør af »Skandinaviens Stjerne«, sekretær i Kvin- 
delig Hjælpeforening, sekretær i Genealogisk Forenings hoved- 
bestyrelse, hun er missionspræsidentens højre hånd og er til 
stor hjælp for de skiftende missionssekretærer, idet hun så at 
sige ved besked med alt. - Desuden oversætter søster Kaiser 
også lektier og artikler til »Stjernen«, og det er morsomt at se, 

181 



hvor hun behersker begge sprog. Øjnene læser engelsk, men 
fingrene klaprer dansk. 

Mange kommer for at spørge søster Kaiser, så om et og så 
om andet, så hun bliver ofte forstyrret og afbrudt i sit arbejde, 
men trods det er hun altid rede til at hjælpe, og man føler al- 
drig, at man kommer til ulejlighed. 

Vi synes derfor, at det er på sin plads, at Mary Kaiser, som 
har haft så mange billeder af andre i »Stjernen«, også får sit 
eget billede i, og vi vil gerne her rette en hjertelig tak til søster 
Kaiser for det gode arbejde gennem årene. Det har altid væ- 
ret os en glæde at samarbejde med søster Kaiser.« 

En velfortjent hyldest til en uvurderlig medhjælper i Den 
danske Mission. 



Fire siore begivenheder 

Året 1955 vil altid gå ned i historien som et af de store år 
i Den danske Mission. Fire store begivenheder fandt sted, som 
satte deres præg på arbejdet i Danmark. Den første var det of- 
ficielle besøg af ældste Spencer W. Kimball af De Tolv Apost- 
les Råd, dernæst kom Tabernakelkorets besøg og for det tredie 
medlemmernes rejse til indvielsen af det første tempel i Eu- 
ropa og endelig indvielsen af Amager Grens nye kirkebygning. 
Ældste Kimball kom til Danmark den 11. juni 1955 ledsaget af 
sin hustru, søster Camilla E. Kimball, og i den næste halve 
snes dage besøgte de mange af grenene, hvor der blev holdt 
store møder. Ældste Kimball vandt de helliges hjerter ved sin 
noble optræden og milde og vennesæle væsen, altid parat med 
en hjælpende hånd. 

Så oprandt den store dag, lørdag den 3. september, da Ta- 
bernakelkoret gav sin første og eneste koncert i Odd Fellow 
Palæets store sal. Vi henviser til referatet i »Stjernen«: 

»Så oprandt den store dag, som vi havde længtes efter, siden 
de første meddelelser for næsten et år siden kom til Missionen, 
at Tabernakelkoret ville komme til Europa og også besøge 
Danmark. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en stor op- 
levelse, og vi havde derfor spændt forventningerne højt, så 

182 



højt, at der skulle meget til at indfri dem. Og hvilken oplevel- 
se blev det så ikke! Allerede da koret stemte i med »Kong 
Kristian« og alle i salen rejste sig, forstod vi, at dette ville 
blive en aften, vi aldrig ville glemme, og efterhånden som af- 
tenen skred frem, var vi alle så betagne og henrevne, at det er 
svært at beskrive den vidunderlige oplevelse med nøgterne 
ord. Men lad os alligevel prøve at give et billede af aftenen og 
de hektiske dage, der gik forud. 

Som vi alle ved, blev korets tourné planlagt i november må- 
ned i fjor, og det har været et kæmpearbejde at arrangere alle 
enkeltheder i forbindelse med tourneen. Foruden korets 379 
medlemmer omfattede turen et par hundrede medarbejdere 
og pårørende, så det var et selskab på over 600 personer, der 
skulle sørges for. I København blev det besluttet at afholde 
koncerten i Odd Fellow Palæet, skønt det på forhånd var klart, 
at denne sal ville blive for lille til alle de mange der ønskede 
at høre koret, og det var derfor desværre nødvendigt at be- 
grænse adgangen til at købe billetter, således at f. eks. de ame- 
rikanske missionærer måtte renoncere på den store oplevelse, 
fordi de har adgang til at høre koret i deres hjemland. Des- 
værre har København jo ikke endnu den store koncertsal, som 
ville være det rette sted at afholde en koncert af dette format, 
og de andre store sale, der findes i København, har ikke den 
akustik, der er nødvendig for at koret skulle komme til sin ret. 
Men trods alt var Odd Fellow Palæet den rette ramme om 
koret, hver tone gik til den fjerneste krog, og de kraftige toner 
var så fint afstemt efter salens størrelse, at man ikke følte, at 
salen var for lille. 

Et par uger før koncerten var alle billetter revet væk, og 
missionskontoret og billetsalgsstederne blev lige til den sidste 
time bestormet af folk, der ønskede billetter, men desværre 
var det ikke muligt at imødekomme dem. Indkvartering og 
andre arrangementer for koret var lagt i hænderne på Ameri- 
can Express Company, og annoncer og reklame hos Wahl As- 
mussens reklamebureau, der havde gjort et glimrende arbejde 
med annoncer, opsætning af smukke plakater, udsendelse af 
artikler og billeder til alle dagblade i Danmark o. s. v. Wilhelm 
Hansens Musikforlag forestod billetsalget, efter at venner og 

183 



medlemmer af Kirken havde haft lejlighed til at reservere bil- 
letter. Alle trådene samledes på Missionskontoret, som i de 
sidste uger næsten stod på gloende pæle for at få alt til at 
»klappe«. 

Så oprandt den længe ventede dag. Koncerten afholdtes lør- 
dag den 3. september, og aftenen før ankom koret med særtog 
fra Holland. Selv om det blev langt over midnat, før toget 
kom, var en skare søskende og missionærer på banegården 
for at byde koret velkommen. Det var en gribende stund, da 
vi stemte i med »Kom hellige«, og koret blev stående stille, 
rørt over denne velkomst, som var den første, de havde oplevet 
på deres lange rejse. Det blev sent, før korets medlemmer var 
blevet fordelt i de tyve busser, der stod parat til at føre dem 
til deres hoteller. På grund af hotelmangelen i København 
måtte mange indlogeres så langt borte som i Hillerød, Ros- 
kilde og Køge. Lørdag formiddag var der arrangeret rund- 
ture i København og Nordsjælland, og om eftermiddagen hold- 
tes en afsluttende prøve i Odd Fellow Palæet. 

Fra hele Danmark, og også fra Sverige og Norge, som ko- 
ret desværre ikke kunne besøge på deres tur, var, søskende og 
venner strømmet til København for at opleve den sjældne dag. 

Det var et betagende syn, da koret sad samlet på deres plad- 
ser på den store tribune, der i dagens anledning var blevet ud- 
videt. Alene den præcise måde, uden forvirring eller uro, som 
korets medlemmer indtog deres pladser på, vakte spontant bi- 
fald og var et godt eksempel til efterfølgelse. 

Og så slog dirigenten, J. Spencer Cornwall, an til den første 
sang. Og hvad hørte vi så? Det var vor egen »Kong Kristian«, 
og stående og med tårer i øjnene lyttede vi til de vidunderlige 
stemmer, der sang vor gamle kongesang. Umiddelbart efter 
fulgte »The Star Spangled Banner« og derefter numrene i det 
trykte program. Selve dette program er et kapitel for sig. Det 
var et stort 12 sidet værk, trykt i 4 farver, indeholdende et utal 
af billeder og forskellige orienterende artikler, såvel om koret 
som om Kirken. Det var trykt i Salt Lake City, men på dansk, 
og det var af en så fremragende kvalitet, at det i de danske 
dagblade blev betegnet som »forbilledligt program« og blev 

184 



rost i høje toner. Og så kostede det ikke engang noget, idet 
hver af tilhørerne modtog et gratis eksemplar. 

For hver sang på programmet blev vi mere og mere beta- 
get, vi syntes, at nu kunne sangens kunst ikke nå højere, og 
dog overgik koret sig selv gang på gang med deres vidunder- 
lige sang. Og da de sluttede med som ekstranumre at synge 
Niels W. Gades »I østen stiger solen op« (på dansk!), »Olav 
Trygvason« og til sidst »Der er et yndigt land«, ja, da følte vi 
det, som havde vi været i himlen og havde lyttet til englenes 
sang. Vi kunne næsten ikke fatte, at det var menneskelige 
stemmer, der kunne nå en så fuldendt sammensang. Vi vil ikke 
forsøge at give et objektivt billede af aftenen, men vil lade de 
københavnske blade fortælle, hvad de skrev dagen efter kon- 
certen: 

Dagens Nyheder: 

Smuk korpræstation 

Det var ikke nogen helt almindelig koncert, The Salt Lake 
Mormon Tabernacle Choir gav i går aftes i Palæets store sal. 
Der var en gød del af både budskab og andagt i luften, og 
meget var mere eller mindre direkte henvendt til den danske 
mormon-menighed, der naturligvis var mødt talrigt op til kon- 
certen. Det 375 stemmer stærke kor, der sang hele program- 
met udenad, lagde en inderlighed og hengivelse i hvert ord og 
hver tone, som stærkt ledte tanken hen på en menighed og 
dens forkyndelse. 

Så langt fra at skade den koncertmæssige side af sagen for- 
stærkede dette forhold netop præstationernes rent musikalske 
intensitet, således at den helt fremragende koncertoplevelse 
virkelig formidledes ud til den fyldte sals yderste kroge. Ko- 
rets tekniske standard ligger på et plan, som vi slet ikke ken- 
der herhjemme. Den fuldkomne beherskelse af klangen i for- 
bindelse med en overvældende nuancerigdom og en sjældent 
levende og organisk rytmefornemmelse sætter dette kor under 
J. Spencer Cornwalls ledelse i stand til at udføre selv yderst 
krævende korsatser som f. eks. Håndels »And to Us a Son Is 
Given« med en virtuositet, der udelukker enhver mislyd eller 
uklarhed og blot lader alt fremtræde med den mest befriende 

Den danske missions historie 24 

185 



lethed og selvfølgelighed i foredraget. Man synes at ane en 
gammel engelsk kortradition bag alt dette. De meget ameri- 
kanske arrangementer, hvori nogle af numrene fremtrådte, lig- 
ger jo ikke just for vor smag. Men når de bliver gjort med en 
sådan alvor og kunstnerisk overbevisning som her, må man 
næsten overgive sig. 

Den unge sangerinde Ewan Harbrecht, der havde en solo- 
afdeling og medvirkede i et arrangement af Schuberts »All- 
macht«, er også i særklasse. Hendes lyse og overordentlig be- 
vægelige koloratursopran lader formode, at hun har en betyde- 
lig karriere foran sig. 

I dag kl. 16 giver herrekoret en ekstra koncert i Tivoli. Den 
vil nok også trække fulde huse, for ih, hvor kan de synge, de 
mormoner! 

Berlingske Tidende: 

Stort kor 

Hele verdens befolkning kan stå på Bornholm, når blot den 
klumper sig lidt sammen. I aftes stod hele Salt Lake Citys 
Mormonkor på tribunen i Odd-Fellow Palæets store sal, og 
der viste sig at være om ikke rigeligt, så dog tilstrækkeligt med 
plads til hver enkelt sanger, endda der i alt var 375 af dem. 
Kor plejer ikke at blive bedre, jo større de bliver, snarere 
tværtimod. Så meget des mere måtte Salt Lake Mormon Ta- 
bernacle Choir imponere, for trods størrelsen var det et en- 
semble af fremragende kvalitet. Hver enkelt stemmegruppe 
såvel som det samlede kor var af forbløffende homogenitet og 
ejede en fylde i klangen, der var lige varmende i soloindsat- 
ser og i de store tuttipartier. Selv koleraturerne i et Håndels 
»Messias« kor stod med forbilledlig klarhed. Dirigenten, J. 
Spencer Cornwall, må være i besiddelse af en dygtighed, der 
er beundring værdig. 

Kunne man således intet have at sige udøverne på, heller 
ikke solisten, den høreværdige sopran Ewan Harbrecht, måtte 
glæden ved det af udøverne valgte program være mere beher- 
sket. Det er en selvfølge, at koret især ønskede at synge kom- 
positioner, der har nær tilknytning til mormonbevægelsen. 
Hertil er intet at sige, selv om det musikalske indhold gen- 
nemgående var ret magert. Knap så indlysende forekom det, 

186 



at det skulle være anbefalelsesværdigt, endsige nødvendigt, 
at præsentere en intim solosang som Bachs »Kom siisser Tod« 
i korudgave. Og selv om arrangementer nok er uundgåelige, 
når det drejer sig om et kor af Tabernacle-ensemblets størrel- 
se, skulle det dog være muligt at undgå de smagløsheder, som 
tordnede ud fra det sagesløse Hornung & Møller flygel i bl. a. 
»Al ære, pris og hæder« og i et Gloria af Thomas Cousons. 

Salen var fyldt også uden for tribunen. Begejstringen var af 
næsten lige så usædvanlige dimensioner som koret selv.« 

Koncerten var under protektion af Hans Excellence, den 
amerikanske ambassadør, Robert Coe, der også overværede 
den. Desuden overværedes den af den amerikanske landbrugs- 
minister, apostel Ezra Taft Benson, samt af en række førende 
mænd fra det danske landbrugsministerium med Hans Pin- 
strup i spidsen. 

Koret blev dirigeret af J. Spencer Cornwall; som akkompag- 
natører medvirkede Alexander Schreiner og Frank W. Asper, 
og som konferencier apostel Richard L. Evans med ældste 
Bent Jensen, København, som tolk. 

Søndag eftermiddag medvirkede koret ved et stort offent- 
ligt møde, der afholdtes i Odd Fellow Palæet, og for at give 
de mennesker, der ikke havde kunnet få billetter til koncerten 
lejlighed til at høre dem, sang de her nogle af de sange, de 
havde sunget ved koncerten. 



Årets tredie store begivenhed 

Den tredie store begivenhed og måske den største af dem 
alle, der berørte Den danske Mission i året 1955, var indviel- 
sen af templet i Zollikofen i Schweiz, en begivenhed, som i de 
kommende år vil have større og større indflydelse på de hel- 
lige. I årtier har søskendes længsel været at få lov til at kom- 
me i Herrens hus og dér nyde de velsignelser, som ikke kan 
opnås noget andet sted. En af grundene til den store udvan- 
dring af Kirkens medlemmer til Amerika var ganske givet tan- 
ken om alle evangeliets velsignelser; dér fandtes Herrens tem- 
pler og dér kunne Kirkens medlemmer modtage deres begå- 

187 



velser og i det hele taget udføre stedfortrædende arbejde for 
deres afdøde. Nu, i året 1955, var disse velsignelser kommet 
nærmere til de danske kyster; det var lettere og billigere at 
rejse til Schweiz end den lange tur over Atlanten og helt ud 
til Vestens bjergland. Intet under at søskende modtog med- 
delelsen om opførelsen af et tempel i Europa med glæde og 
begejstring. I begyndelsen af september indviede præsident 
David O. Mc Kay det nye tempel, det første i Europa, og man- 
ge danske søskende rejste derned for at overvære indvielsen 
og for at få lov til at gå gennem templet for deres egen bega- 
velse. Alene det at få lov til at overvære en tempelindvielse 
- til og med den første i Europa - var en oplevelse af rang. 
De danske søskende - ca. 110 ialt inclusive missionærer - ind- 
sugede alt det skønne og det himmelske med forventningens 
glæde og troens oprigtighed. De vil aldrig nogensinde glemme 
denne oplevelse, der for stedse vil være prentet i deres sind. 
En beskrivelse af en tempeltur af broder og søster Hans Bille- 
skov Jansen fra København giver et udmærket billede af sø- 
skendes følelser, når de første gang står for at skulle træde ind 
i templet. Beskrivelsen kaldes meget betegnende »Gæster i 
Herrens Hus«: 

»Brødre og søstre. Jeg ønsker, De skal vide, at De i dag og 
så længe De opholder Dem her i templet, er gæster i Herrens 
hus, og at jeg og mine medarbejdere er tjenere for Dem alle, 
og vi ønsker, at De skal benytte Dem heraf.« Således indledte 
tempelpræsident Trauffer sin velkomsttale til de hellige ved 
ankomsten til templet i Schweiz. 

Med så få linier at skulle beskrive, hvad vi oplever i Herrens 
nærhed en hel uge, det er sandelig en vanskelig opgave. Selve 
turen til Schweiz var for vores vedkommende med egen be- 
fordring, så vi er afskåret fra at fortælle om togrejsen og bus- 
turen. Men efter hvad deltagerne i disse ture fortæller er alt 
forløbet vel, og søster Kaiser har også i år udført et smukt og 
vel tilrettelagt stykke arbejde, som alle er hende taknemme- 
lige for. 

Turen igennem Tyskland og Schweiz var en oplevelse for os, 
der prøvede det første gang. Man forstår, hvorfor Herren har 
lagt sit tempel i Schweiz. Det er et meget smukt land. Da vi 

188 



nærmede os Zollikofen, begyndte vi at kigge efter templet. 
Ved hvert sving af vejen ønskede vi, at nu måtte det være der, 
men først helt inde i Zollikofen får man pludselig øje på tem- 
plets gyldne spir, og et øjeblik efter holdt vi foran rejsens 
mål. Vi måtte røre ved templets elfenbensfarvede facade for 
at være helt sikre på, at vi ikke drømte, og vi vidste ikke, om 
vi skulle le eller græde. At skue templet for første gang kan 
ikke beskrives. 

Vi og vore tre børn havde fået logis hos en venlig og rar 
familie, der på alle måder sørgede for, at vi skulle føle os 

hjemme der. Vi fik et smukt indtryk af schweizernes gæstfri- 
hed. 

Onsdag kl. 13 samledes vi alle foran templet, og nu skulle 
alt dette, vi havde set hen til i lange tider, gå i opfyldelse, at 
være Herrens gæster. O alle I, som har oplevet dette øjeblik, 
luk øjnene og genkald denne stund i jeres sind, glæd og fryd 
jer over den oplevelse, husk stilheden, renheden, den vidun- 
derlige ånd, der herskede blandt alle, gennemlev det hele, lad 
jer erindre den stund, da man bliver beseglet som mand og 
hustru i overensstemmelse med Guds forordninger for tid og 
al evighed. Se vore børn i hvidt blive bragt ind til os. Da er vi 
ikke de samme mennesker mere. I vort indre er der en for- 
andring, der gør, at den vil præge os resten af vort liv. Vi kan 
bedre forstå Kirkens lærdomme, og vi må sande Herrens ord: 
»Mennesket er til for at nyde glæde«. 

Vi havde lejlighed til at gå gennem templet elleve gange. 
Tirsdag aften var det hele forbi, da skulle vi alle hjem til Dan- 
mark. 

Når vi nu sidder herhjemme og tænker på, hvad vi har op- 
levet, da tænker vi på de pagter, vi har indgået. Jeg håber og 
beder, at vi også må være dem, der holder og efterlever vore 
pagter. Lad den vidunderlige ånd, som hersker blandt os alle 
i templet, lad den hjælpe os til at kunne gøre det og hjælpe an- 
dre til at kunne gøre det samme. Usigelig glæde, ubeskrivelige 
velsignelser og forbindelse med dem vi elsker, venter alle 
dem, der modtager Guds pagter og som holder ud til enden 
i trofasthed og sandhed. 

189 



Thi intet øje har set og intet øre hørt, hvad Gud har beredt 
for dem, der elsker ham.« 



Årets fjerde begivenhed 

Årets fjerde store begivenhed fandt sted den 24. september, 
da Amager Grens kirkebygning blev indviet. Vi henviser atter 
til referatet i »Stjernen«: 

»Det var en stor dag for Amager Grens medlemmer, da de 
kunne indvie deres nye kirkebygning lørdag den 24. septem- 
ber. 

Indvielsen fandt sted i forbindelse med efterårskonferencen 
i Københavns Distrikt og formede sig som en gribende højti- 
delighed som indledning til konferencen, hvis møder alle var 
henlagt til den nye bygning. 

Amager Gren har hidtil haft til huse i et lille lokale i Biens 
Allé, så det er en stor forandring for medlemmerne nu at have 
deres egen kirkebygning med de mange dejlige lokaler til alle 
formål. Indvielseshøjtideligheden, der havde sajmlet stuvende 
fuldt hus, begyndte kl. 19,30. Selve indvielsesbønnen blev op- 
sendt af missionspræsident Junius M. Sorensen.« 



Organisering* af ældsters kvorimi 

I et brev dateret den 26. oktober 1954 bemyndigede Det før- 
ste Præsidentskab missionspræsident Junius M. Sorensen til at 
organisere ældsters kvorum i Den danske Mission. I mere end 
100 år - siden Den danske Missions organisering - har en så- 
dan organisation ikke eksisteret. Formålet med de forskellige 
kvorums i Kirken er at belære kvorum-medlemmerne om evan- 
geliets principper og fremelske broderskabet mellem dem. 
Præstedømmet er jo først og fremmest en broderskabets or- 
ganisation. 

Den egentlige organisering af to kvorums af ældster fandt 
sted den 12. juni 1955 under ledelse af ældste Spencer W. Kim- 

190 



ball af De tolv Apostles Råd, som netop da var på officielt be- 
søg i Missionen. Der blev den dag organiseret to sådanne af- 
delinger, det første kvorum omfattende Aalborg og Aarhus di- 
strikter og det andet kvorum København, Odense og Esbjerg 
distrikter. Som præsident for det første kvorum blev indsat 
Peer K. Kristensen med Otto Møller og Christian H. Bendtsen 
som rådgivere og Alex Nielsen som sekretær. Det andet kvo- 
rum bestod af følgende præsidentskab: Erik Andersen, Benno 
Jørgensen og Bjarne Gram. Som sekretær valgtes Aage T. Han- 
sen. 



^li**ioii*|»r;e*i<leiit*kifte 

Så nærmede tiden sig atter for et missionspræsidentskifte. 
Præsident Junius M. Sorensen havde præsideret over Missio- 
nen i over tre år, og den 29. januar 1956 ankom den nye præ- 
sident, Holger P. Petersen, ledsaget af sin hustru, Ora H. Pe- 
tersen og deres to børn, Darlene og Barr. Præsident og Junius 
M. Sorensen forlod Danmark den 18. februar, efterladende en 
skare af venner. 

Den 28. januar blev der afholdt en stor afskedsfest i Køben- 
havn for præsident og søster Sorensen. Det hjemvendende 
præsidentpar nærede de varmeste følelser for Danmark og alt, 
hvad der var dansk. Dette sindelag bragte de med sig hjem 
til Salt Lake City, hvor præsident Sorensen blev indsat som 
præsident for den danske S. D. H. organisation dersteds. De 
færdedes meget i danske kredse, og deres hjem var ofte skue- 
pladsen for danske sammenkomster. 



Atter apostelbesøg' 

I juni måned fik Missionen atter besøg af en apostel, denne 
gang ældste Adam S. Bennion og hans hustru, søster Minerva 
Young Bennion, som ankom til Kastrup Lufthavn den 18. juni 
1956. Apostlen besøgte alle distrikterne og talte i Odense, Es- 
bjerg, Aarhus, Aalborg og København i den rækkefølge. Som 

191 



altid blev en apostels besøg ventet med spænding af søskende. 
Broder Bennions besøg blev en smuk oplevelse, som kastede 
megen solskin over hele Missionen. Ved sin humor og sin men- 
neskelighed vandt ældste Bennion alles hjerter. Overalt var 
der stuvende fuldt hus til møderne, og Herrens Ånd var til 
stede i rigt mål og inspirerede søskende til at gøre endnu mere 
for Kirken og efterleve evangeliets principper endnu bedre 
end før. 



Indvielse af kirkebygninger 

Årets to sidste måneder stod i indvielsernes tegn, idet ikke 
mindre end fire kirkebygninger blev indviet. I Kolding, Aaben- 
raa og Frederikshavn havde Kirken købt bygninger og lavet 
dem om til kirker. I Skive havde Kirken bygget en dejlig lille 
kirkebygning. Det var i virkeligheden en herlig måde at slutte 
året på; i de sidste åringer har Kirken erhvervet flere og flere 
ejendomme eller bygget kirker til brug for medlemmerne, som 
nu ikke længere behøver at sidde til leje i mangelfulde møde- 
lokaler. Søskende havde fået foden under eget, bord, en dej- 
lig fornemmelse. Lad os fortælle lidt om de forskellige møde- 
huse og indvielsen deraf. Vi henter stoffet fra »Stjernen«: 



Kolding* 

Søndag den 11. november 1956 vil altid stå for Kolding Gren 
som en vidunderlig dag, for på denne dato blev en dejlig kir- 
kebygning, beliggende Østerbrogade 32, indviet her. I lange 
tider har medlemmerne i Kolding set frem til denne højtide- 
lighed, hvor bygningen, som er blevet købt af Kirken, kunne 
blive indviet og blive et rigtigt »Guds hus«. 

Indvielsesgudstjenesten begyndte kl. 19,30, og bygningen 
var ved at sprænges, da ca. 120 søskende og venner var mødt 
op, både fra Fredericia, Esbjerg, Odense, København og her 
fra byen, ja så mange var der, at selv trappen måtte benyttes 
som siddeplads. 

192 



Gennem hele aftenen medvirkede Odense Grens sangkor, 
som jo ikke i medlemstal kan måle sig med Tabernakelkoret, 
men hvad kvalitet angår, er det fuldkommen på højde med 
det, og vi vil gerne takke Odense kor mange, mange gange 
for deres smukke sang. 

Missionspræsident Holger P. Petersen opsendte indvielses- 
bønnen. 

Kolding Gren er meget taknemmelig for den nye kirkebyg- 
ning, og vi håber, at den vil være med til at fremme Herrens 
arbejde her, og at Guds Ånd altid må findes der. Samtidig vil 
vi gerne takke alle, der var med til at gøre denne aften så fest- 
lig og vellykket, både med deres sang, deres tilstedeværelse, 
de mange skønne blomster og med hjælp på alle måder. 



Aabenraa, 

Den 18. november 1956 holdt missionspræsident Holger P. 
Petersen den bøn, der indviede Aabenraa kirkebygning til at 
blive brugt som et Herrens hus. 

Bygningen har i nogen tid været benyttet som mødehus, 
men den dag blev den indviet som en kirke til brug for med- 
lemmerne i Sønderjylland. 

Indvielseshøj tideligheden begyndte med en koncert den 18. 
november kl. 14,30 ved Esbjerg Grens sangkor, som var kom- 
met fra Esbjerg for at hjælpe med ved indvielsen af kirkebyg- 
ningen. Den lille kirkesal, der består af to lokaler, var fyldt 
med 69 tilhørere, som ivrigt lyttede til de smukke strofer, der 
lød fra det blandede kor fra Esbjerg. Det var en meget fin kon- 
cert og tilhørerne kom i en passende åndelig stemning til af- 
tenmødet, som fandt sted kl. 18,30. 

De to små lokaler var overfyldt, da mødet begyndte. lait 
var der 77 tilstede ved dette møde. Præsident Petersen op- 
sendte indvielsesbønnen, en bøn, som fik alle og enhver til 
at tænke på det ansvar, som de nu har fået. 

Taknemmelighedens ånd prægede alle, da de langsomt gik 

Den danske missions historie 25 

193 



hjem efter indvielsen og stadig tænkte på den gode ånd, der 
havde præget begge dagens møder. 



Frederikshavn 

Det var en stor dag for Frederikshavn Grens medlemmer, 
da de kunne indvie deres nye kirkebygning søndag den 25. 
november 1956. 

Frederikshavn Gren har indtil i sommer holdt sine møder i 
N. I. O. G. T.-logens lokale i Asylgade; dér var ikke særlig 
rart, og når vi skulle gå til klasserne, skulle vi være i hver sit 
hjørne i salen, og en klasse var i køkkenet. 

Derfor er det også en stor glæde for os, at vi nu har vor 
egen kirkebygning med en dejlig lys sal, pæne klasseværelser, 
fint køkken og centralvarme, og vi er meget taknemmelige 
over, at missionspræsident Holger P. Petersen tog initiativet 
til, at vi fik dette dejlige hus; det er en næsten ny villa; der er 
ikke forandret noget ved den, kun er der malet overalt og pyn- 
tet op med nye gardiner, lamper og møbler, og medlemmerne 
har hjulpet hinanden med arbejdet. 

Indvielsen var en stor højtidelighed under præsidium af mis- 
sionspræsident Holger P. Petersen, ledet af grenspræsident 
Jens M. Christensen og under medvirkning af Aalborg Grens 
sangkor. 



Skive 

Søndag den 9. december var en stor dag i Skives lille gren, 
da den nye kirke, vi så længe har set hen til, blev indviet. Vi 
havde i grenen i denne anledning mange gæster, vort præsi- 
dentpar fra København foruden tilrejsende fra Glostrup, Oden- 
se, Esbjerg, Aarhus, Randers, Viborg, Nykøbing og Sevel og 
ikke at forglemme sangkoret og missionærer fra Aalborg, alene 
derfra 34 søskende og venner. 

Klokken 14 var der arrangeret en koncert med koret og mis- 

194 



sionærerne fra Aalborg, 34 ialt. Programmet var fint sammen- 
sat af musik, korsang og solonumre, en virkelig oplevelse for 
de 105 venner og medlemmer, som overværede den. 

Klokken 19 samledes man igen i kirken, som til dette møde, 
den egentlige indvielseshøjtidelighed, var fyldt til bristepunk- 
tet, idet også forhallen var fyldt. Ialt var der 135 tilstede. Præ- 
sident Holger P. Petersen talte og sluttede sin tale med at ind- 
vie bygningen til det navn, den bærer. 

Vi er alle meget taknemmelige for vor nye kirke og må knibe 
os selv i armen for at vide, om vi er vågne, eller om det hele 
er en drøm! Og dog, alligevel vil vore tanker mange gange 
finde vej til vor lille, fattige sal i Tinggade 7, hvor vi har delt 
så meget godt med hinanden. Der skal jo en bred ryg til at 
bære gode dage, måtte vi ikke blive til skamme. 

Når vi læser disse referater igennem, kan vi føle, hvor lykke- 
lige søskende er for deres nye lokaler og kirkebygninger, og 
dog går der en rød tråd af vemod gennem det hele ved tan- 
ken om at skulle forlade de gamle lokaler. Det kan ikke siges 
smukkere og bedre end i disse ord fra referatet i Skive: »Og 
dog, alligevel vil vore tanker mange gange finde vej til vor 
lille, fattige sal i Tinggade 7, hvor vi har delt så meget godt 
med hinanden. Der skal jo en bred ryg til at bære gode dage, 
måtte vi ikke blive til skamme.« 

Det vil her være passende at indsætte et lille digt, skrevet 
af søster Damgaard i Skive i anledning af den nye kirkes ind- 
vielse. Det tolker i al enkelhed, hvad alle medlemmerne følte: 

Så endelig oprandt den store dag, 

da vi flytted' ind under eget tag. 

Det spurgtes længe fra sted til sted, 

nu bygges der kirke i Vesterled. 

Og lidt efter lidt voksed' bygningen op 

lige fra grunden til spirets top. 

En kirke så dejlig med rum og sale 

og køkkenet! nå, lad os ikke prale, 

overalt er lyst i farver så skønne 

og udenfor - haven med plænerne grønne. 

I dag står altså det hele færdigt 

195 



og er til sit formål rent og værdigt. 
Om ordet en ramme, et helligt sted, 
hvor alle kan hente styrke og fred. 
Herinde alvor, - i festsalen skæmt, 
det første bli'r ej for det sidste glemt. 
Vi indrømmer gerne, vi er lidt bange, 
fordi vi ikke er så mange, 
men håber og ønsker, vi gør os fortjent 
til disse gaver, som her er os sendt. 
Og når nu i dag i Skive vi fester, 
så har vi selvfølgelig mange gæster, 
og velkommen ALLE fra fjern og nær, 
ja, tak, fordi I ville komme her. 
Et minde skal leve til sene tider, 
om hvad vi hører, mens dagen lider. 

Således sluttede året 1956 med fire nye kirkebygninger, som 
medlemmerne frydede sig over. 70 af Missionens medlemmer 
havde haft den store glæde og usigelige lykke at tage til 
Schweiz på den årlige tempeltur. De nye medlemmer glædede 
sig for de allerflestes vedkommende i deres nyfundne sand- 
hed. Til daglig tænker vi vel ikke særlig meget over velsignel- 
serne ved vort medlemsskab i Kirken. Vi er vel tilbøjelige til 
at tage alt for givet. Der er måske intet i hele verden, der kan 
sammenlignes med omvendelsens søde oplevelse. Det er en- 
gang blevet udtrykt således: Kun en omvendt er en sand tro- 
ende. 




196 



Prisværdigt initiativ 

Der har altid i Danmark hersket en trang til at se andre 
grene og lære nye mennesker at kende. I pinsen 1957 tog Kø- 
benhavns Grens kor på visit til Jylland og gæstede Aalborg, 
Randers og Aarhus, hvor meget vellykkede koncerter blev gi- 
vet til fulde huse. Korets medlemmer sejlede fra København 
til Aalborg fredag aften og gav den første koncert om lørdagen 
til glæde for alle de tilstedeværende. Nye venskaber blev stif- 
tet og samhørighedsfølelsen blev styrket. I »Stjernen«s referat 
af rejsen hedder det: »Vi håber, at disse koncerter har bidra- 
get til, at mange rigtig må kunne lære at forstå den lykke og 
velsignelse, det er at bruge de talenter, vi har fået, på en sådan 
måde, at det må komme andre tilgode. Vi, korets medlemmer, 
vil altid mindes denne tourné med glæde og stor taknemme- 
lighed mod de søskende og venner, der så beredvilligt modtog 
os i deres hjem, som var vi en af deres egne. »Vi var trætte, og 
de gav os hvile - vi var sultne, og de gav os at spise.« 

Vi påskønner også de arrangementer, de tre grene havde 
lavet, for at vi kunne more os sammen og lære hinanden bedre 
at kende.« 



Ku historisk dag: 

Den 12. marts 1955 forlod to missionærer København med 
Færøerne som mål. Det var ældsterne Charles H. Madsen og 
Bent A. Jensen, som ankom til øerne den 14. marts. Så vidt vi- 
des var det første gang, missionærer har virket på disse male- 
riske øer. Efter mere end to års arbejde blev den første dåbs- 
handling med fuldmagt og myndighed fra Herren foretaget 
deroppe mod nord. 

Den 15. juni 1957 kl. 5 om eftermiddagen mødtes fire mis- 
sionærer, en mand og hans hustru og tre unge mennesker ved 
et fredeligt vandløb ca. 5 km uden for Thorshavn, hovedstaden 
på Færøerne, for at holde det første dåbsmøde, der nogen- 
sinde er afholdt på disse øer. 

197 



Mødet, som blev ledet af ældste Tex Johnson fra Richmond, 
Utah, fandt sted ved bredden af vandløbet. Efter velkomsthil- 
sener og nogle få bemærkninger sang man de to første vers af 
dåbssangen »Kom dog alle, store, små«, som er blevet sunget 
i Danmark næsten siden Kirkens begyndelse her, hvorefter 
ældste Jim Madsen fra Oro ville, Californien, holdt åbnings- 
bønnen. Ældste Clark Thorstenson fra Spanish Fork, Utah, 
holdt derefter en kort tale om dåben og dens hellighed og om 
medlemsskabet i Jesu Kristi Kirke. 

Hr. Oddvaldur Ørvarodd og ældste Jim Madsen skiftede til 
de hvide dåbsklæder i et telt på den modsatte bred og gik ned 
i det kolde vand til den dåb, der var afslutningen på broder 
Ørvarodds trofaste bøn, studium og prøver gennem næsten et 
år. Efter dåben lagde de fire ældster hænderne på broder 
Ørvarodds hoved, medens ældste Bryce A. Jackman fra Salt 
Lake City bekræftede ham som medlem og gav ham den Hel- 
ligånds gave. Det åndelige og historiske møde sluttedes med 
de to sidste vers af dåbssangen og flere andre af Kirkens sange. 
Ældste Johnson sluttede med bøn. 

Det var ganske afgjort en dag, som de fire missionærer og 
dåbskandidaten aldrig vil glemme, fordi der den dag blev 
skabt historie på Færøerne. Det hele mindede meget om de 
første dåbshandlinger i selve Danmark i 1850. Intet er faktisk 
så smukt som at blive døbt i det frie under Guds himmel. Sæ- 
den var sået. Kort tid efter blev broder Ørvarodds hustru og 
søn også indlemmet i Kirken ved dåb. Der findes altså stadig 
pionerer indenfor Jesu Kristi Kirke. Denne lille familie havde 
tilegnet sig troen på det gengivne evangelium og var modige 
og fordomsfrie nok til at slutte sig til Kirken, skønt de ikke 
vidste, hvad fremtiden ville bringe. Men når overbevisningen 
og troen fylder et menneskes hjerte, er der ingen, der kan 
standse vedkommende. Han må slutte sig til Kirken, han må 
tage det nødvendige skridt for at føle sig lykkelig og i over- 
ensstemmelse med de krav, Gud stiller til ham, Sæden var 
sået. Hvordan vil høsten blive? 

To andre begivenheder, der fandt sted i årets løb, kan også 
karakteriseres som historiske begivenheder. To unge ægtepar 
søgte umiddelbart efter deres borgerlige vielse at komme til 

198 



Herrens tempel i Schweiz, de to første ægtepar i Den danske 
Missions historie, der blev viet for tid og evighed som den 
passende begyndelse på deres ægteskab. De to unge par var 
broder Flemming Hall og søster Ellen Ganneskov fra Køben- 
havn og broder Ejnar Due Jensen og søster Ruth Konnerup 
Kristensen fra Hjørring. Det første par blev viet den 18. juli 
og det andet nøjagtig tre måneder senere, den 18. oktober. Det 
var igen en ny mark, der var blevet opdyrket! 

Det er nu blevet tradition, at mange danske søskende be- 
nytter deres sommerferie til at rejse til Schweiz for at udføre 
tempelarbejde. Også i år gik turen til det smukke tempel i 
Schweiz med omkring 75 søskende. Som sædvanlig blev turen 
en åndelig oplevelse for deltagerne, en oplevelse, de aldrig 
vil glemme. Hvert år har der til stadighed været ægtepar og 
enkeltpersoner, der er gået gennem templet for deres egen 
begavelse. Gruppen udførte 376 dåbshandlinger for de døde, 
456 begavelser og 205 beseglinger. 

Den 7. august 1958 fik København Gren besøg af en apostel, 
idet ældste Henry D. Moyle på en privatrejse gjorde ophold 
i København, hvor et hastigt sammenkaldt møde blev holdt 
om aftenen med broder Moyle som hovedtaleren. 



Tre nye kirker indvie* 

I slutningen af september fik Missionen officielt besøg af 
ældste ElRay L. Christiansen og hans hustru, søster Luella 
Christiansen. Ældste Christiansen havde bl. a. til opgave at 
indvie tre kirkebygninger i henholdsvis Herning, Aarhus og 
Horsens. Tre nye kirker på eet år var noget man ikke ville 
have drømt om for blot 20 år siden, men ikke desto mindre var 
det en kendsgerning. Som navnet antyder er broder Christi- 
ansen af dansk afstamning, og under sin tur gennem Danmark 
fik han også lejlighed til at besøge den landsby, hvor hans 
bedstefar var født. Broder Christiansens besøg blev påbegyndt 
med et stort møde i Aalborg, den by, som lige siden 1850 
har været en frugtbar arbejdsmark for missionærernes for- 
kyndelse af det gengivne evangelium. Den første kirkebyg- 

199 



ning - Herning Grens - blev indviet den 30. september. Ind- 
vielsen var den største dag i grenens historie og for de 45 
medlemmer dér, som havde set hen til den med stor forvent- 
ning og glæde. Trods silende regn overværedes højtidelighe- 
den af 185 mennesker. Aarhus Grens sangkor var med til at 
gøre aftenen særlig højtidelig ved deres smukke sang. Her var 
et andet eksempel på godt samarbejde mellem to grene: Aar- 
hus, den store gren med et dejligt kor var villig til at komme 
til den lille gren og opmuntre dens medlemmer med sang og 
musik. 

Den næste dag - den 1. oktober - kom turen til Aarhus Gren, 
distriktets hovedkvarter. Også her var der blevet opført en dej- 
lig, moderne bygning, en pryd for Kirken og dens medlemmer. 
Men trods alt var der sikkert mange, især af de ældre søskende, 
som med vemod tænkte på deres kære Borupsgade 12 i hjertet 
af Aarhus, hvorfra de havde så mange gode minder. Ganske 
vist kunne gamle Borupsgade ikke måle sig med den nye kir- 
ke, men alligevel var der sikkert mange, der kom Jens Bagge- 
sens lille digt »De svandt, de svandt, de glade barndomsdage« 
i hu med en lille omskrivning. I over 50 år havde grenen mød- 
tes i Borupsgade; her havde mange mødt missionærer og sø- 
skende og hørt evangeliets forkyndelse for første, gang, og sin 
første kærlighed glemmer man aldrig. 

Den tredie og sidste kirkebygning, der blev indviet, var 
Horsens, Horsens Gren blev organiseret ved en konference, 
der blev afholdt i Fredericia den 19. september 1853 og gen- 
nem disse over 100 år havde grenen aldrig haft egen kirkebyg- 
ning, men havde haft til huse i lejede lokaler, ikke altid de 
bedste. Intet under at søskende i denne lille gren følte sig 
lykkelige og glade. Lad os se, hvad »Stjernen« skriver om 
denne begivenhed: 

»Fredag den 3. oktober oprandt den største dag i Horsens 
Grens historie, da det var første gang, vi var samlet i vor nye 
kirkebygning, og samtidig havde det store privilegium at have 
præsident ElRay L. Christiansen iblandt os, og han med tilla- 
delse af Det første Præsidentskab indviede vor nye kirkebyg- 
ning . . . 

Aftenens sidste taler var præsident Christiansen, som talte 

200 



om, at kun vor egen tro og vore egne gerninger kan hjælpe os; 
beseglinger og forordninger udføres i Guds tempel; de, som 
adlyder loven, vil blive ophøjet i Guds rige. Præsident Chri- 
stiansen bad derefter indvielsesbønnen.« 



Præstedømsbelønnifigrer 

For første gang i Missionens historie blev der i året 1959 
uddelt belønninger til unge medlemmer af det aronske præ- 
stedømme i form af et diplom, som blev uddelt ved de for- 
skellige distriktskonferencer. De krav, der stilles og som skal 
opfyldes indenfor et helt år, er: 

1) Være tilstede ved mindst 60 % af præstedømsmøderne 

2) Være tilstede ved mindst 50 % af nadvermøderne 

3) Holde mindst een tale ved et offentligt møde 

4) Holde Visdomsordet 

5) Betale en ærlig tiende 

Det var dejligt at se, at 21 unge mænd fra de forskellige 
grene fik tildelt disse diplomer. Her ligger Kirkens fremtidige 
ledere i Danmark. Hvis de vil være trofaste, har de alle mu- 
ligheder for at kunne yde Kirken uvurderlige tjenester i form 
af beklædelse af embeder og stillinger i fremtiden. Vi vil an- 
føre navnene på disse, som har gjort en så smuk indsats ved 
deres trofasthed: 

Leif Klitgaard Niels Ove Andersen 

Svend Erik Køster Hans Klokker Hansen 

Ole Køster Erik Gjennerskov Jensen 

Poul Petersen Kurt Liljengren 

Jens Kristoffersen Bert Sams 

Finn Nielsen Dan Sams 

Richard Kristensen Willy Nielsen 

Bjarne Jørgensen Hans Nielsen 



Den danske missions historie 26 



201 



Palle Jørgensen Frank Sørensen 

Flemming Jørgensen Poul Erik Knudsen 

Jørgen Fuchs 

Den danske Mission fik ikke mindre end to apostelbesøg 
i 1959, idet ældste Ezra Taft Benson var inviteret til at holde 
den amerikanske tale ved årets Rebildfest. Ældste LeGrand 
Richards og hustru aflagde officielt besøg i Danmark og var 
her samtidig med ældste Benson, som var U. S. A.'s landbrugs- 
minister. Ældste Richards, søster Richards, missionspræsident 
Holger P. Petersen og søster Ora H. Petersen og alle de ca. 125 
missionærer, der da arbejdede i Danmark, overværede Re- 
bildfesten, der var begunstiget af strålende sommervejr. 

På grund af sine officielle pligter kunne broder Benson ikke 
komme rundt til alle distrikter, men tilbragte søndag den 5. 
juli i København, hvor han og søster Flora Benson overvæ- 
rede alle dagens møder. Aftenmødet blev overværet af 400 
mennesker, hvoriblandt var den amerikanske ambassadør i 
Danmark, Mr. Val Petersen. 

Samme dag - søndag den 5. juli - var ældste LeGrand Ri- 
chards og hustru i Aarhus og overværede dagens møder dér. 
Det var ganske interessant at vide, at to af Herrens apostle 
talte til to forskellige grene hin dag i Danmark. Ældste Ri- 
chards besøgte også Esbjerg og Odense og senere København, 
hvor han med sin begejstring og som den udmærkede taler 
han er, inspirerede alle tilstedeværende. 

Det er af interesse her at tilføje, at i vor moderne tidsalder 
med jetflyvning og andre hurtige samfærdselsmidler får Kir- 
kens forskellige missionsmarker årligt besøg af Kirkens gene- 
ralautoriteter og general-hovedbestyrelser, noget, der var 
utænkeligt for 100 eller for blot 50 år siden. 

Den 20. oktober afholdt Københavns to grene samt Amager 
Gren i fællesskab en afskedsfest for missionspræsident og sø- 
ster Holger P. Petersen, som var blevet afløst fra deres mis- 
sion, efter at præsident Petersen havde præsideret over Den 
danske Mission siden februar 1956. Præsident og søster Pe- 
tersen forlod Danmark med fly onsdag den 4. november for 
at rejse til deres hjem i Salt Lake City. 

202 



Det nye missionspræsidentpar, Levi B. Thorup og søster Flo- 
rence Burgess Thorup samt deres to børn, Bryce og Ronda, 
ankom til København den 31. oktober 1959. Præsident Tho- 
rup var missionær i Danmark i årene 1929-1932, hvor han 
bl. a. var præsident over Esbjerg Distrikt. 

Søndag den 1. november afholdtes der et stort fællesmøde 
for grenene i København, hvor medlemmerne fik lejlighed til 
at høre fra den nye præsident og hans familie. 

I årets sidste måned fik Danmark besøg af præsident Henry 
D. Moyle, anden rådgiver i Det første Præsidentskab, som 
talte ved København Distrikts konference søndag den 6. de- 
cember ved det afsluttende møde. Præsident Moyle var led- 
saget af sin hustru og to af deres døtre. Det var tredie gang, 
præsident Moyle aflagde Den danske Mission besøg. 

Året 1959 sluttede med en konference for alle missionærerne. 
Konferencen blev holdt i København, hvor de godt 100 mis- 
sionærer blev belært om deres pligter og andre spørgsmål 
med hensyn til missionærarbejdet. 

I begyndelsen af året 1960 blev Den europæiske Missions 
kontor atter åbnet med ældste Alvin R. Dyer, en af assisten- 
terne til De Tolv Apostle, som præsident. Præsident Dyers før- 
ste besøg i Danmark fandt sted den 28. april, hvor han talte 
ved et møde, der blev afholdt i København. 

For sjette gang siden templets indvielse i Schweiz tog dan- 
ske søskende atter dertil, og dette år var der arrangeret to 
tempelrejser. Den første af de to blev på en dejlig måde af- 
viklet i dagene 4. til 13. juli. Den »danske« koloni i Zollikofen 
bestod af 60 medlemmer, hvoraf 15 var børn. Under opholdet 
i Schweiz blev der af danske søskende udført følgende for- 
ordninger: 

335 stedfortrædende dåb for de døde 
395 begavelser for levende og døde 
54 beseglinger af ægtepar (levende og døde) 
130 beseglinger af børn til forældre (levende og døde) 

Årets anden tempeltur fandt sted i dagene fra 10. til 17. au- 
gust. Blandt deltagerne i denne var ældste Hans Mikkelsen 

203 



fra Utah, som flere gange har virket i Danmark som missio- 
nær. Broder Mikkelsen skrev nedenstående hyldest til templet 
som udtryk for sine følelser, da han første gang skuede dette 
Herrens hus i Europa. 

Du Herrens hus, som her på højen ligger 

så smukt omkranset af den lille by, 

dit blomsterflor af dug og solskin drikker, 

og spiret slankt sig hæver højt mod sky. 

Du skabtes ej blot for at fryde øjet 

og imponere dem, der går forbi, 

du rejstes at, med hoved ydmygt bøjet, 

vi, som kom hid, må færdes frit deri, 

og gennem præstedømmets magt og orden, 

som vi modtog i denne tid og slægt, 

at løse og at binde her på jorden 

og vide det i himlens varetægt. 

Gud give, at hver enkelt sjæl, som træder 

igennem døren til din hellighed, 

må føle helt de hjertevarme glæder, 

og nyde fuldt den dybe, stille fred, 

som fattes ej af jordisk sans og viden, 

men ænses kun af dem, der trofast stod 

ubøjelige, faste, stærk i striden 

mod fristelsernes dystre syndeflod; 

som valgte stien trang og porten snæver 

og vandred ej ad livets brede vej, 

men glade ofred alt, hvad loven kræver, 

i håb om evigt liv at sikre sig. 

Vi kom herned, en lille søskendeklynge 

fra land og by i bøgeskovens hjem, 

hvor nattergale sødt i krattet synge 

og tryller store, dybe tanker frem. 

Men større tanker fik vi dog hernede, 

hvor vi tog del i denne gerning, som 

skal tjene til vor jord at forberede 

for Herrens anden tilkomst og hans dom. 

At smede led i kæden, der skal binde 

204 



Guds børn tilsammen her på denne jord, 
og vi må søge, indtil vi skal finde 
dem alle helt fra Adams tid til vor. 
For de sagtmodige skal arve jorden, 
så lød engang Vor Herres eget ord, 
men ikke før den herliggjort er vorden, 
og verdens Frelser selv iblandt dem bor. 
Da bliver Adams slægt, som trofast vare, 
forlenet med Guds egen herlighed, 
og da vil denne klode selv forklare 
til dem, der dvæler i dens ro og fred, 
alt det, som de tilforn kun aned, 
men troed' fast og sikkert håbed' på. 
De finde vej til evig kundskab baned, 
og Herrens veje vil de klart forstå. 

Atter en gang gjorde tempelturen sit til at inspirere de dan- 
ske søskende, der drog til det skønne Schweiz. Som altid tog 
de afsted med forventningens glæde, og heller ikke denne 
gang blev de skuffet. Søskende ser næsten hen til denne tur 
som en pilgrimsfærd. Hver gang er de vendt hjem, beriget 
sjæleligt og åndeligt for den store og herlige oplevelse, de har 
haft. Evangeliet står klarere og tydeligere for dem i al sin 
enkelhed og dog store skønhed. Det var en stor velsignelse, da 
templet i Schweiz blev indviet af præsident David O. McKay 
i september 1955. Da gik en drøm og en længsel i opfyldelse 
for mange, mange sidste dages hellige i Danmark og hele Eu- 
ropa. Når vi ser tilbage på de over hundrede år, der gik, in- 
den et europæisk tempel blev bygget, ja, så husker vi alle 
længselen efter engang at få lov til at betræde Herrens hus; 
det var den drøm, som alle oprigtige søskende nærede, men 
som kun kunne virkeliggøres ved at tage til Amerika. Men nu 
ligger templet indenfor så godt som alles rækkevidde, og styr- 
ken og kraften, der hentes der, anvendes i det godes tjeneste, 
når søskende vender hjem, giver forøget kraft og inspiration 
til grene og distrikter. Og så det vidunderlige, at tempelcere- 
monien er oversat til dansk, norsk, svensk, finsk, tysk, hol- 
landsk, fransk, spansk og polynesisk. 

205 



Forhenværende missoinspræsident 
afgår ved døden 

I begyndelsen af året 1961 døde en gammel bekendt af Dan- 
mark, forhenværende missionspræsident Alma L. Petersen, 
som to gange præsiderede over Den danske Mission, Præsi- 
dent Petersen var født den 12. februar 1878 i Huntsville i Utah 
og udførte i alt tre missioner i Danmark, de to sidste gange 
som præsident henholdsvis fra 1934-1937 og fra 1946-1949. 
Han var den første missionspræsident efter den anden ver- 
denskrigs afslutning. 



Myt ogr prisværdig:! initiativ 

I begyndelsen af året blev der prøvet noget nyt, idet flere 
af grenene havde »åbent-hus aftener«, som viste sig at være 
en god ide. Især var det de unge, der havde indbudt deres 
venner. Et specielt program blev fremført, så de indbudte gæ- 
ster kunne se, hvad Kirken lærer og forkynder.. De fleste ste- 
der var den almindelige tilstedeværelsesprocent blevet for- 
doblet. Et godt eksempel på, at der kan gøres noget, når der 
vises lidt initiativ. Trods alt findes der vel ikke nogen bedre 
vej end for medlemmerne at indbyde deres venner og fami- 
lie til møderne, fordi det er begrænset, hvad missionærerne 
kan nå. I virkeligheden ville det være et godt motto for hvert 
eneste medlem af Kirken at efterleve Paulus's opfordring: »Jeg 
skammer mig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til 
frelse for hver, som tror.« Bagom det hele ligger troen, denne 
kraft, der kan gøre underværker. Højst sandsynligt kunne om- 
vendelsesprocenten fordobles, hvis medlemmerne lagde sig 
dette på sinde. 

Den europæiske missionspræsident Alvin R. Dyer og hans 
hustru aflagde besøg i København, hvor der om aftenen den 
2. april blev afholdt et stort offentligt møde i kirken på Prior- 
vej med 433 tilstede. 

Den 11. juni blev broder Jørgen Ringheim, København Nor- 

206 



dre Gren, under præsident Alvin R. Dyers besøg beskikket som 
første rådgiver til missionspræsident Levi B. Thorup. Kirkens 
første Præsidentskab indførte kort efter den anden verdens- 
krigs afslutning den skik, at en lokal broder i alle missionerne 
blev kaldt til at være rådgiver i missionspræsidentskabet. Dette 
var endnu et skridt til udvikling af de lokale talenter, som 
mere end nogensinde udnyttes i den lokale administration af 
grene og distrikter. Før i tiden var det en byrde, der hvilede 
på missionærernes skuldre, men som blev ændret under præ- 
sident John A. Widtsoes præsidenttid over Den europæiske 
Mission i trediverne. Den nye første rådgiver, præsident Ring- 
heim, fødtes i København den 15. december 1922 og blev døbt 
den 29. april 1953 og blev ordineret til ældste den 8. august 
1954 og har altid været aktiv i Kirken. 

Samme dag talte den europæiske missionspræsident, Alvin 
R. Dyer, som også er en af De Tolv Apostles medarbejdere. 

Årets største begivenhed, ihvertfald for de unge, var det år- 
lige ungdomsstævne, som denne gang holdtes i Esbjerg. Fra 
alle dele af Missionen strømmede unge til byen ved Vester- 
havet og oplevede - som altid - tre herlige dage i samvær med 
trosfæller fra de forskellige grene. Disse ungdomsstævner har 
altid haft en magisk kraft og har tiltrukket de unge i store 
mængder. Ungdom er ungdom. Den er den samme i dag som 
den var for 30 år siden, da det første ungdomsstævne løb af 
stabelen. Da drog de unge til Aarhus med samme forventning, 
med samme glæde, som de unge rejste til Esbjerg i 1961. Ved 
sammenkomster som disse viser deltagerne sig fra deres aller- 
bedste side; de elsker at være sammen, at udveksle tanker og 
kæmpe for de idealer, som Kirken har skænket dem gennem 
Jesu Kristi gengivne evangelium. De føler sig nært knyttet til 
hverandre; den røde tråd, der går gennem hele arrangemen- 
tet, er evangeliets forædlende indflydelse, kammeratskabets 
herlige bånd og hele atmosfæren, som dannes og skabes af 
det, som vi kalder stemning, der er så vanskeligt at definere, 
men som kommer af sig selv, når man er i godt selskab og 
omgås mennesker, for hvem man nærer agtelse og kærlighed. 

Stævnet i Esbjerg blev ingen undtagelse; sukces'en var alle- 
rede fastslået fra begyndelsen, da de unge begyndte at ind- 

207 



finde sig med deres friske latter, gode humør og forventnin- 
gens glæde, som stod indprentet i deres åsyn. Programmet var 
som sædvanligt afvekslende, muntert og alvorligt mellem hin- 
anden, og da det hele var forbi drog stævnedeltagerne hjem 
til deres forskellige grene med et smukt minde rigere, et minde, 
som de altid vil bevare i deres hjerter, akkurat som deltagerne 
i det første ungdomsstævne stadig bevarer mindet herom, selv 
om der er gået over 30 år. 

Præsident og søster Levi B. Thorup fejrede deres sølvbryllup 
den 4. september på ægte dansk manér, idet de allerede blev 
vækket om morgenen af en gruppe søskende, der sang »Det 
er så yndigt at følges ad«. Det var en overraskelse for dem, 
idet man i Amerika mere eller mindre »glemmer« sølvbryllup- 
pet og gemmer festen til guldbrylluppet. 

Et andet prisværdigt initiativ så dagens lys i Esbjerg den 
10. december, som var blevet fastsat til at være 100 procent- 
søndag. I forvejen blev alle Kirkens medlemmer og familier 
besøgt og blev inviteret til at overvære møderne denne søn- 
dag. Resultatet var strålende og ligeledes optakten til dagen, 
som i virkeligheden begyndte lørdag aften med en dejlig fest 
for omkring 100 mennesker, der havde samlet sig i rekreations- 
salen til et smukt udført program, som således blev optakten 
til den næste dags begivenheder. Det sås allerede i præste- 
dømmet søndag morgen, at deltagelsen var større end sæd- 
vanlig, og ved nadvermødet om aftenen var der i virkelighe- 
den godt opad mod 100 procent besøg. Endnu et bevis på, at 
der kan gøres noget, hvis man sætter alt ind på at gøre det. 

I begyndelsen af året 1962 modtog Den danske Mission be- 
sked om, at forhenværende missionspræsident Junius M. So- 
rensen var afgået ved døden i Salt Lake City. Præsident So- 
rensen præsiderede over Missionen fra 1952-1956. Han var 
ledsaget af sin hustru, Mary G. Sorensen og deres unge søn. 
Han var en god ven af Danmark, som han elskede. Han og 
hans hustru sås hyppigt i danske kredse, og deres smukke og 
gæstfrie hjem stod åbent for alle danske. Ved sin død var præ- 
sident Sorensen præsident for Kirkens danske organisation i 
Salt Lake City, en gerning, som han gik op i med liv og sjæl. 

En elsket apostel, ældste Spencer W. Kimball, aflagde sam- 

208 



men med sin hustru besøg i København den 17. januar, efter 
at han og søster Kimball havde besøgt Det hellige Land. Det 
blev igen en oplevelse for medlemmerne at lytte til en af Her- 
rens bemyndigede tjenere, som talte med magt og myndig- 
hed om det gengivne evangelium, og de 458 mennesker, der 
overværede mødet, gik derfra med større overbevisning om 
Kirkens sandhed og dens store mission. 

Som sædvanlig var et af årets højdepunkter turen til tem- 
plet i Schweiz, hvor de danske søskende endnu engang glæ- 
dede sig i hinandens selskab og over at kunne være i stand 
til at udføre forordninger for sig selv og slægt i Herrens hus. 
Igen vendte de hjem til dagens gerning, men berigede ved 
bevidstheden om, at de havde udført noget, der havde og har 
evig værdi. 

Midt i sommerens tid, søndag den 22. juli, afholdtes der et 
stort møde i København med besøg af tre generalautoriteter, 
nemlig præsident Henry D. Moyle, første rådgiver i Det før- 
ste Præsidentskab, ældste Gordon B. Hinckley, medlem af De 
Tolvs Råd, og præsident Theodore M. Burton, præsident for 
Den europæiske Mission og medhjælper til De Tolv Apostle. 
Der var altså tre af Kirkens generalautoriteter til stede, en 
sjælden begivenhed, at så mange af disse er samlet på ét sted 
i missionsmarken samtidig. Der var ialt 709 mennesker til ste- 
de, et usædvanligt højt tal. 




Den danske missions historie 27 

209 



logret nyt 

I slutningen af september 1962 afholdtes der noget nyt i Mis- 
sionen, idet der da blev indkaldt til et stævne for søstrene i 
Hjælpeforeningen, et stævne, som de havde set hen til med 
store forventninger. Fra hele landet strømmede søstrene til 
København, hvor stævnet skulle afholdes. Det blev dage rige 
på oplevelser og åndelige erfaringer, hvor søstrene med iver 
forklarede formålet og hensigten med denne organisation, 
som blev stiftet af profeten Joseph Smith den 17. marts 1842. 
Stævnet blev en strålende sukces på alle måder. Søstrene kom 
til København, ivrige efter at lære nyt om deres egen organi- 
sation, som de omfatter med den største kærlighed og hengi- 
venhed. Et af stævnets højdepunkter var en koncert af Hjæl- 
peforeningens kor af mellem 70 og 80 søstre, alle iført hvide 
bluser. Det var som at lytte til et englekor, og den stuvende 
fyldte kirkesal lyttede i åndeløs stilhed til sangen og musik- 
ken. Om søndagen afholdtes der velbesøgte møder, hvor alt 
formede sig smukt og harmonisk; alle søstrene var fyldt med 
Herrens Ånd og glædede sig i hverandres selskab. Stævnets 
motto »Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit an- 
sigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på 
dig og give dig fred!« kunne vel ikke være bedre eller skøn- 
nere. Stævnets deltagere forlod København efter dette det før- 
ste stævne af sin art med begejstringens hellige ild brændende 
i sig og med beslutning om at gøre endnu mere for deres kære 



Hjælpeforening. 

I løbet af året 1962 blev de fem distrikter omorganiseret, 
således at Missionen nu kun bestod af to distrikter, nemlig 
Jylland Distrikt og København Distrikt. 



210 



Deling af grenene i København 

I mange, mange år fandtes der kun een gren i København, 
men i 1959 blev København Gren delt i to: Nordre Gren og 
Søndre Gren. Den 6. januar 1963 afholdtes i København et 
fælles møde for de to grene med det formål at skabe endnu 
en gren. Mødet var under præsidium af missionspræsident 
Levi B. Thorup og blev ledet af distriktspræsident Jørgen 
Ringheim. 

Distriktspræsidenten begyndte med at give nogle begrun- 
delser for, at denne deling skulle foretages: På denne måde 
kunne medlemmerne bedre efterkomme Det første Præsident- 
skabs ønske om at få flere aktiviseret, samtidig med, at det er 
en nødvendighed for at organisere en stav, hvor Kirkens hele 
program kan virkeliggøres. Den tredie gren skulle have til huse 
i Missionshjemmet, som snart ville flytte til Dalgas Boulevard 
164. De tre grenes medlemsantal vil blive som følger: Nordre 
Gren ca. 285, Centrum Gren ca. 400 og Søndre Gren ca. 300. 
Som grenspræsidenter indsattes følgende: Orla Rasmussen, 
Torkil Dressø og Harry Hvistendahl. 

Med denne deling af de to københavnske grene fandtes der 
nu fire grene i Storkøbenhavn, nemlig foruden de tre ovenfor 
omtalte også Amager Gren. Efterhånden som tiden går, vil der 
sikkert blive organiseret endnu andre grene indenfor det stor- 
københavnske område. 



Et smerteligt tab 

Den 15. januar 1963 mistede Den danske Mission et af sine 
værdifuldeste medlemmer, idet broder Ejnar Nielsen den dag 
afgik ved døden, 70 år gammel. Broder Nielsen var en sjæl- 
den trofast sidste dages hellig, som både havde virket med 
flid i Esbjerg Gren og indenfor hele Missionen. Den afdøde 
havde indtaget mange stillinger i Kirken, hvoriblandt var di- 
striktspræsident over Esbjerg Distrikt og 1. rådgiver i missions- 
præsidentskabet. Ved sin død var han seniormedlem af di- 
striktsrådet for Jylland Distrikt. 

211 



Hans store kærlighed og interesse var det genealogiske ar- 
bejde, hvor han i 20 år havde været præsident for Genealogisk 
Forenings Hovedbestyrelse. Medlemmerne af Kirken i Dan- 
mark vil mange år fremover mindes broder Nielsens uselviske 
arbejde indenfor det genealogiske område. 



Atter et prisværdiget initiativ 

G. U. F. i den glade Limfjordsby viste igen et prisværdigt 
initiativ, idet 20 unge benyttede påskedagene til at besøge 
flere af grenene i Jylland med et alvorligt og muntert program. 
De havde en vellykket premiere på deres program i Aalborg 
den 6. april, og skærtorsdag startede tourneen så. Det blev igen 
en strålende oplevelse for de unge, fordi samhørighedens og 
enighedens ånd var tilstede blandt dem. De flettede endnu et 
blad til den mindernes krans, som vi alle holder af. De besøgte 
følgende byer: Horsens, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Aarhus 
og Randers, og deres program blev vel modtaget alle steder. 
De følte sig virkelig som søskende, og mange nye venskaber 
knyttedes. 

Deres værtsfolk i de forskellige grene viste dem stor ven- 
lighed og gæstfrihed, og efter turen vendte de igen hjem til 
Aalborg med fornyet tro og mere gensidig respekt for hver- 
andre. 600 tilhørere overværede deres program. 



Præsident L<evi II . Thorup 
bliver afløst 

Præsident Levi B. Thorups officielle afløsning forelå. Afløs- 
ning af en missionspræsident medfører i almindelighed en hel 
del omvæltninger og arrangementer. Der blev holdt en del 
afskedsfester landet over, hvor missionspræsidentparret sagde 
farvel til søskende, som de havde lært at kende siden deres 
ankomst i oktober 1959. Den 27. august 1963 blev der holdt en 
smuk afskedsfest i Randers og den følgende lørdag i Køben- 

212 



havn, hvor der blev afholdt en afskedskoncert. Om søndagen 
den 8. september afholdtes der et fællesmøde for grenene i 
København under ledelse af distriktspræsident Jørgen Ring- 
heim. Samtidig blev det nye missionspræsidentpar og deres 
børn budt velkommen af den store forsamling på 448. 



\> missionspræsident 

Ældste R. Earl Sorenson blev af Det første Præsidentskab 
udvalgt til at overtage ledelsen af Den danske Mission. Præsi- 
dent Sorenson og hans familie ankom til København i begyn- 
delsen af september. Den nye præsident virkede som missio- 
nær i Danmark fra 1937 til 1939, da han sammen med de øv- 
rige missionærer blev kaldt hjem på grund af krigen. Han er 
født den 29. juli 1917 som søn af Earl R. og Florence Toft So- 
renson og har tjent som anden rådgiver i biskoprådet i Twin 
Falls 4. Ward. Før den tid tjente han som medlem af stavens 
søndagsskoleforstanderskab, søndagsskoleforstander i wardet, 
medlem af højrådet og grenspræsident. Præsident Sorensons 
hustru, Ingrid Nielsen Andersen, har også udført en mission 
i Danmark sammen med sin tvillingbroder. 



Tem pelturen 

Som sædvanlig blev årets tempeltur til Schweiz en af de 
store begivenheder, en begivenhed, som søskende har set hen 
til siden templets indvielse i 1955. Også i år var der adskillige, 
som aldrig havde været i templet, og for hvem denne deres før- 
ste tur til Herrens hus blev omfattet med særlig forventning, 
ja næsten andagt. I en smuk artikel giver broder og søster Egon 
Auerbach fra København en smuk skildring af deres følelser 
og oplevelser, da de første gang gik gennem templet og dér 
indgik pagter for tid og al evighed. 



213 



li] 1 1 tur gennem mindernes land 

Når vi nu har afsluttet Den danske Missions historie, er det 
kun naturligt, at vi foretager en kort tur gennem det måske 
skønneste af alle lande, Mindernes Land, det land, som er så 
dyrebart for os og mere så, jo ældre vi bliver. Det er nu 114 
år siden, de første missionærer kom til Danmark og såede den 
sæd, der resulterede i så manges omvendelse. Det var en hård 
begyndelse i 1850 og årene umiddelbart derefter, men sådan 
er alt pionerarbejde, og det at forkynde det gengivne evange- 
lium var i allerhøjeste grad pionerarbejde, som krævede tro, 
overbevisning, mod og udholdenhed, egenskaber, som de fle- 
ste af de nyomvendte i den første tid var i besiddelse af. Når 
de først havde modtaget et vidnesbyrd om guddommelighe- 
den af det, som missionærerne forkyndte, ja, da kunne intet 
holde dem tilbage. De vidste, at de havde fundet Den koste- 
lige Perle, som ville føre dem til evigt liv og ophøjelse i Guds 
rige, hvis de ville være trofaste. 

Når vi i dag ser tilbage på de forløbne år, må vi tage hat- 
ten af for disse tusinder af danske mænd og kvinder, som gen- 
nem årene har antaget evangeliet. Det var som, regel ganske 
almindelige mennesker, hovedsagelig arbejdere og bønder 
uden særlig uddannelse. Men parallelen med det første kristne 
århundrede er slående. Men bag denne »almindelighed« lå der 
utallige gange en karakterstyrke og en sindets godhed, som 
får os til at beundre disse mennesker, der trods modgang, for- 
følgelse og udstødelse af familie og venner, alligevel holdt fa- 
nen højt, den fane, der repræsenterede det gengivne evange- 
lium, ja, så højt, at intet kunne få dem til at ændre beslutning, 
når de engang var nedsteget i dåbens vande. 

I Salt Lake City og Utah i det hele taget findes der den dag 
i dag på Historian's Office en del dagbøger fra den tid, da 
danske emigranter i tusindvis kom til det fjerne Vesten. Disse 
dagbøger er ikke historiske mesterværker af høj litterær værdi, 
men det er menneskelige dokumenter af høj rang. At blade 
gennem disse er som at vandre gennem Mindernes Land og 
lære at forstå den danske folkekarakter, når den er allerbedst. 
Blandt disse dagbøger findes der mange ukendte soldater, 

214 



mennesker, hvis skæbne kun kendes af ganske få. De nåede 
vel ikke berømmelsens tinde, men uden deres hjælp og deres 
store trofasthed, deres redelighed og standhaftighed ville Kir- 
ken ikke være nået særlig langt. 

Det mærkelige og dejlige skete gang på gang. De kom til 
Zions land efter en lang og hård rejse uden jordisk gods og 
guld, men med de bare næver tog de fat og var med til at op- 
bygge Guds rige i kraft af deres tro og overbevisning. De var 
med til at opbygge et nyt samfund i et nyt land. I de nye om- 
givelser og med evangeliet og præstedømmet som baggrund 
udviklede de evner og talenter, som de aldrig havde drømt 
om, at de ejede. Mange af disse fattige emigranter, der var 
uden særlig uddannelse hjemmefra, udviklede skjulte egen- 
skaber og blev ledere og foregangsmænd i de byer og lands- 
byer, hvor de slog sig ned. Som i H. C. Andersens eventyr »Den 
grimme Ælling« blev mange af disse danske emigranter til 
smukke, hvide svaner indenfor mange områder, hvor de ret 
fik lov til at udfolde de evner, der havde slumret i dem. Og 
deres indflydelse mærkedes overalt i Utah, hvor de med de- 
res stærke tro, deres retsind, deres ærlighed og deres hengi- 
venhed for den sag, de havde viet deres liv, prægede livet i de 
byer og egne, hvor de havde slået sig ned. 

Det danske blod flyder stærkt i Kirken; tusinder af mænd 
og kvinder kan føre deres genealogi direkte tilbage til Bøgens 
Fædreland. Slår man f. eks. op i telefonbogen for Salt Lake 
City, ja, da finder man spalte efter spalte af gode danske navne 
som Christensen, Hansen, Jensen, Nielsen og Petersen, og hvor- 
af de fleste stadig er trofaste medlemmer af Kirken. Hundre- 
der og atter hundreder efterkommere af disse første emigran- 
ter har også virket som missionærer i Danmark. 

Der findes i dag hundreder af danske, som er kommet til 
Amerika efter den anden verdenskrig, og som stadig tænker 
på deres fædres land, hvor de i de fleste tilfælde lærte evan- 
geliet at kende. De glemmer aldrig den missionær eller den 
ven, der første gang førte dem ind i Kirken. De glemmer hel- 
ler aldrig Danmark, hvor de så dagens lys, hvor de henlevede 
deres barndom og ungdom. Deres hjertebånd er stadig knyt- 
tet til den by og den gren, hvor de kom i forbindelse med 

215 



Kirken. De glemmer aldrig den dag, da de nedsteg i dåbens 
vande enten det var i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense eller 
København. De foretager ofte en tur i minderne om den gren, 
hvor de oplevede så mange dejlige timer i samkvem med an- 
dre søskende. De havde betrådt nye marker og nye stier, som 
havde beredt dem oprigtig glæde og givet deres liv nyt ind- 
hold. Disse efterkrigsemigranter bor i Amerika og er for stør- 
stedelens vedkommende stadig trofaste medlemmer af Kir- 
ken, men de glemmer aldrig Danmark og deres kære trosfæl- 
ler og søskende dér; mange af dem kender ikke de nye med- 
lemmer, som er kommet ind i Kirken i de senere år, men alli- 
gevel omfatter de dem med samme interesse, fordi de ved, at 
de har samme idealer, samme mål og samme interesser som 
de selv. Og her ligger jo hemmeligheden og styrken ved Jesu 
Kristi Evangelium, nemlig at vi er forenet i troen på det gen- 
givne evangelium, i troen på retfærdighedens sejr og i troen 
på menneskets broderskab, det broderskab, som ikke er fuldt 
udviklet endnu, men som vi håber må folde sig ud i fuld blom- 
string en skønne dag, da fred, fordragelighed og god vilje vil 
eksistere blandt menneskenes børn. 

Vi glemmer aldrig de første pionerer i Missionens historie; 
deres navne er for en stor del glemt, men alligevel har de væ- 
ret en inspiration for os i kraft af deres mange gode menne- 
skelige egenskaber, deres ubrydelige tro og deres uselviske 
kærlighed til Gud, til Jesus Kristus og det gengivne evange- 
lium. Vi glemmer naturligvis heller aldrig de første missionæ- 
rer, der kom til Danmark og Skandinavien, ældsterne Erastus 
Snow, Peter O. Hansen, John E. Forsgren og George P. Dykes. 




216 



Slutning: 

Forfatteren til »Den danske missions historie« sluttede sit 
værk i 1963, men for at gøre bogen så komplet som muligt 
indtil nu, februar 1967, vil vi gerne føje følgende begivenhe- 
der til, som er sket i de forløbne tre-fire år: 



Forhenværende missionspræsident død 

Tidligere missionspræsident Joseph L. Petersen, som tre 
gange havde virket som missionær i Danmark, sidste gang i 
årene 1926-29 som missionspræsident, afgik ved døden i slut- 
ningen af 1963 efter kort tids sygdom, 87 år gammel. 



My udgrave af Den Kosteligre Perle 

Den Kostelige Perle, som i mange år havde været udsolgt, 
udkom i 1964 i en ny, fuldstændig revideret udgave (den 
gamle udgave var fra 1909!) med ny retskrivning, i 2-spaltet 
sats og i samme format som Mormons Bog og Lære og Pag- 
ter. Hermed var et stort savn blevet afhjulpet. 

I\,% europæisk missionspræsident 

I begyndelsen af 1964 blev ældste Ezra Taft Benson af De 
Tolv Apostles Råd kaldet som europæisk missionspræsident 
efter Theodore M. Burton, som havde præsideret over den 
europæiske mission i de foregående to år. 

Under en rundrejse til de europæiske missioner besøgte 
præsident Benson og hans hustru og datter Danmark i da- 
gene 3. og 4. februar, hvor præsident Benson bl. a. drøftede 
byggeprogrammet i den danske mission med missionspræsi- 
dent R. Earl Sorenson. 

Adskillige af de store københavnske blade bragte billeder 
og artikler om familien Benson og besøget i Danmark. 

Den danske missions historie 28 

217 



G . U . F . ■ stævner 

I 1964 blev G. U. F.-Stævnet afholdt i Aarhus i dagene 16., 
17. og 18. maj, og i 1965 i Esbjerg i dagene 25., 26. og 27. juni. 
Nogle af møderne ved dette sidste stævne blev overværet af 
præsident Ezra Taft Benson med hustru og datter. 

I 1966 deltog G. U. F.s medlemmer i det fælles skandina- 
viske stævne, »Festinord«, i Stockholm. Til 1967 er planlagt et 
lignende skandinavisk stævne, som skal afholdes i København 
i slutningen af juni og begyndelsen af juli. 



En historisk omvisning 1 

Den 21. maj 1964 blev kirken på Priorvej og missionshjem- 
met på Dalgas Boulevard 164 forevist for Foreningen for Kø- 
benhavnske Byvandringer, som havde fremsat anmodning 
herom. Der mødte ialt 59 af foreningens medlemmer, som 
alle med stor interesse beså vore lokaliteter, og bagefter ud- 
trykte deres tak for den store venlighed og gæstfrihed de 
havde mødt. De var især imponeret og glædeligt overrasket 
over, at vi ikke havde benyttet lejligheden til at propagere 
for Kirken, men i stedet havde valgt at fortælle kendsgernin- 
ger. Det havde også gjort et godt indtryk, at vi til trods for 
at vi ganske øjensynligt tog religion og kirke alvorligt, allige- 
vel ikke på nogen måde var »hængehoveder«, men forstod at 
more og glæde os på en pæn og værdig måde. 



Folkedansere fra Utah i Danmark 

To gange har Danmark haft besøg af folkedansere, alle stu- 
denter fra Brigham Young Universitetet i Utah. Første gang 
deltog de i den Internationale Folkedanser-Festival i Varde i 
dagene 25. til 28. juni 1964, og desuden gav de to opvisninger 
i København den 29. juni i Mercur-Teatret. 

Foruden folkedanserne optrådte vore »egne« Singing Mor- 
mons, missionærkvartetten, som har givet en række succes- 

218 



koncerter overalt i Danmark og også har optrådt i radio og 
fjernsyn, og gennem deres sang var en god propaganda for 
Kirken. Onsdag den 1. juli gav folkedanserne en opvisning på 
plænen i Tivoli. - De københavnske blade bragte meget vel- 
villige anmeldelser af opvisningerne. 

Folkedanserne kom efter utallige opfordringer atter til Eu- 
ropa på tourné i juli 1966, og i dagene 27., 28. og 29. juli gav 
de opvisninger i Danmark. Den 27. optrådte de i »Friheden« 
i Aarhus, den 28. i »Karolinelund« i Aalborg, og den 29. to 
gange i København, om eftermiddagen i De Gamles By og 
om aftenen på Bellahøj Friluftsteater. Alle steder gjorde de 
stor lykke med deres danse. 

Byggeprogrammet i Danmark 

Den 5. november 1964 afholdtes i København distrikt et 
specielt møde, hvor lederne for byggekomiteen i Europa og 
Norden samt Kirkens arkitekt samme sted var tilstede. Grun- 
den til mødet var den, at byggeriet på den nye kirkebygning 
i København skulle påbegyndes. 

Den nye bygning i København, der ligger på Maglegårds 
Allé i Søborg, skal være en distriktsbygning, og den er nu, i 
februar 1967, så langt fremme, at der har været holdt rejse- 
gilde. På bygningen har, foruden professionelle håndværkere, 
arbejdet byggemissionærer, både fra andre missioner og fra 
Danmark, som har været kaldet til dette arbejde. Desuden 
har søskende i de københavnske grene ydet frivilligt arbejde 
og frivillige bidrag til bygningens opførelse. Til fordel for 
byggeriet har der i København været holdt flere »Byggefe- 
ster«, som har været strålende succes'er og har givet runde- 
lige beløb til byggefonden. 

Initiativtager til disse fester og andre arrangementer har 
været den dynamiske distriktspræsident for København di- 
strikt, præsident Orla Rasmussen. 

Missionspræsidentparret fejrer 
sølvbryllup kort før deres afløsning: 

Den 16. april 1966 fejrede missionspræsident R. Earl Soren- 

219 



son og søster Ingrid Sorenson deres sølvbryllup. Dagen be- 
gyndte på rigtig dansk manér med »Det er så yndigt at følges 
ad«, som søskende mødte op med kl. 6 om morgenen foran 
missionshjemmet. Senere på dagen blev sølvbrudeparret hyl- 
det ved en reception i kirken på Priorvej. 

I juli måned kom tiden, da vi måtte sige farvel til missions- 
præsidentparret, som blev afløst fra deres mission og rejste 
tilbage til deres hjem i Amerika. 



V% missionsprsesideiit 

Som ny missionspræsident for den danske mission var kal- 
det ældste Don L. Christensen, som kom til Danmark midt i 
juli måned sammen med sin hustru, Marva Christensen, og de- 
res fem børn. Søster Marva Christensen er datter af tidligere 
missionspræsident Edward H. Sorensen, som præsiderede over 
den danske mission fra 1949-52. Præsident Christensen var 
missionær under præsident Alma Petersen og præsident Ed- 
ward H. Sorensen og virkede bl. a. som distrikts- og grens- 
præsident. 



Præstedømmets samordningsprogram 
og- M-M- programmet 

For nogle år siden blev præstedømmets samordningspro- 
gram indført i Kirken, og også i Danmark er der gjort et stort 
arbejde indenfor dette vigtige område af Kirkens arbejde, 
som går ud på, at præstedømmet og hjælpeorganisationerne 
samordner deres programmer indenfor de fire vigtige faser - 
hjemmelærerarbejdet, missionærarbejdet, genealogi og vel- 
færdsarbejdet. Den 11. og 12. november 1966 afholdt Missions- 
præsidentskabet et Seminar for Missionens Ledere. Under 
dette seminar blev der indstiftet møder for Præstedømmets 
Udøvende Komité, Velfærdsmøder og Grens-Rådsmøder. For- 
målet med dette program er at samordne alle aktiviteter i gre- 
nene og gøre præstedømmets programmer fuldendte. Pro- 

220 



grammet har også i Danmark haft stor succes og har været 
med til at få mange uaktive medlemmer aktiviseret igen, og 
alle de forskellige aldersgrupper har fået mulighed for at lære 
evangeliets principper på hver sit niveau. 

Missionspræsident Don L. Christensen indførte M. M.-Pro- 
grammet (Medlem-Missionær-programmet) i den danske mis- 
sion, hvilket skete ved distriktskonferencerne i København 
den 3. og 4. september og i Jylland den 10. og 11. september 
1966. Ældste Howard W.Hunter af De Tolv Apostles Råd 
overværede konferencerne og fortalte om dette programs ef- 
fektivitet og store succes i verden. Også her i Danmark har 
programmet, selv efter det forholdsvis korte tidsrum vi har 
haft det, givet et godt resultat, og medlemmer i den danske 
mission er med iver gået ind for dette glimrende program. 

I dagene 6. til 9. september 1966 var missionspræsident og 
søster Christensen værter for et Seminar for de Vesteuropæ- 
iske Missionspræsidenter, som var under præsidium af Æld- 
ste Howard W. Hunter og Præsident Theodore M. Burton. 

Ældste og søster Hunter og Præsident og søster Burton 
rejste med missionspræsident og søster Christensen til Aar- 
hus til Jylland-konferencen, og undervejs besøgte Ældste 
Hunter sin oldefaders fødested lige udenfor Odense. 

Omorganisering: at' Københavns grene 

Ved distriktskonferencen i København den 3. og 4. septem- 
ber gjorde ældste Howard W. Hunter også rede for den om- 
organisering af Københavns grene, der af Generalautorite- 
terne var blevet accepteret og som gik ud på, at Centrum 
Gren og Søndre Gren slås sammen til én gren under navnet 
København Gren. Som grenspræsident for den nye gren blev 
opretholdt broder Jens Kristoffersen. Som ny grenspræsident 
for København Nordre Gren blev opretholdt broder Jørgen 
Ljungstrøm. 

Kirkens oversættelser 

I mange år har oversættelserne af Kirkens litteratur (bø- 

221 



ger, lektiehefter etc.) været under ledelse af Den europæiske 
Mission, hvis hovedkvarter lå i Frankfurt. Vi har altid måttet 
anvende lektiemateriale, der var et eller flere år bagefter det, 
der blev anvendt i Amerika, på grund af arbejdet med over- 
sættelse og trykning af materialet, men efter Kirkens nye plan, 
hvorefter alle stave og missioner i verden skal anvende de 
samme lektiehefter samtidig, er arbejdet med oversættelserne 
blevet omorganiseret, således at der i hver mission er kaldet 
en leder, en såkaldt sprogkoordinator, som skal have ledelsen 
af og ansvaret for alt oversættelsesarbejde i missionen, under 
ledelse af Kirkens europæiske oversættelsesafdeling i Frank- 
furt. I den danske mission er broder Jørgen W. Schmidt ble- 
vet kaldet som sprogkoordinator. 

Kirkens distributionscenter for Norden 

For at rationalisere og centralisere arbejdet med trykning 
og fordeling af Kirkens litteratur i Europa er der oprettet to 
distributionscentre, et for de fransk-, tysk- og italiensktalende 
lande i Belgien, og et for de nordiske lande i Danmark. Til 
dette formål er købt en bygning i Vassingerød pr. Lynge ved 
København, og som leder af dette distributionscenter er også 
valgt broder Jørgen W. Schmidt, som til hjælp ved arbejdet 
skal have flere medarbejdere foruden de søskende, der alle- 
rede virker som oversættere. 

Den 30. oktober 1966 blev der afholdt et oversættelses-se- 
minar, som blev ledet af en række officielle repræsentanter 
for Kirken: Biskop Victor L. Brown fra Det Præsiderende 
Biskopråds Kontor, præsident J. Thomas Fyans, chef for Kir- 
kens oversættelsesarbejde i hele verden, Præsident John E. 
Carr, leder af Kirkens trykkerier og distributionscentre i Eu- 
ropa, og broder Immo Luschin-Ebengreuth, europæisk sprog- 
koordinator. Alle disse brødre gjorde på seminaret rede for 
de nye regler og fremgangsmåder ved oversættelsesarbejdet. 

222 



Ny fælles Stjerne for Europa 

Fra 1. marts 1967 sker der en stor omvæltning for DEN 
DANSKE STJERNE, som jo hidtil helt er blevet redigeret og 
trykt i Danmark. Efter Kirkens øverste lederes ønske vil de 
europæiske missioner fremtidig have et fælles tidsskrift, som 
dog naturligvis vil blive trykt på de pågældende landes eget 
sprog. Redaktion og trykning vil herefter foregå i Frankfurt, 
medens oversættelserne til de forskellige sprog vil blive fore- 
taget i de pågældende lande. Foruden det fælles stof i den 
nye Stjerne, som bl. a. vil omfatte artikler fra Kirkens offici- 
elle tidsskrifter, Improvement Era, Instructor og Children's 
Friend, vil hvert nummer indeholde et mindre antal sider med 
lokalt stof, og navnet vil stadig være DEN DANSKE 
STJERNE. 





223 



INDHOLDSFORTEGNELSE 



Side 



Side 



Af hvilken værdi er ellers kristendommen? Af Mark E. 

Petersen 194 

Amerikanske folkedansere i Danmark 196 

Apostelbesøg i den danske mission: Howard W. Hunter 196 

Behovet for en profet, af LeGrand Richards 122 

Bryllupper 21, 46, 66, 89, 210, 233, 285, 324 

Burton, Theodore M.: Profeten Elias' værk .... ... ... 6 

Byggemiddag i København 274 

Christiansen, ElRay L.: En hellig forbindelse 100 

Critchlow, William J.: Kvinder og præstedømmet .... 54 

Den danske mission, Billeder af alle missionærer 146—153 

Den danske missions historie Midtersiderne i 

numrene .... 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 

Deres største tragedie, af Mark E. Petersen ,75 

Distriktskonferencerne 16, 101, 158, 220, 271, 298 

Distriktskonferencerne, referater 158, 220 

Dødsfald 21, 46, 67, 89, 138, 162, 211, 233, 261, 262, 285, 306 
Dåbshandlinger 22, 47, 66, 90, 114, 138, 163, 187, 210, 

234, 263, 286, 307, 325 

Edsberg, Knud: Skriftrullerne fra Det døde Hav 314 

En hellig forbindelse, af ElRay L. Christiansen 100 

Evans, Richard L.: Kirken anerkender al sandhed, hvor 

den findes 218 

Evans, Richard L.: Kærlighedens prøve 217 

Evans, Richard L., præsident for Rotary 221 

Evigt ægteskab begynder i hjemmet, af Arthur J. 

Godfrey 177 

Fra missionens præsidentskab . . 5, 28, 53, 72, 96, 120, 

144, 193, 216, 251, 269, 293, 312 

Fælles nadvermøde i København 274 

Fødselsdage .... 21, 46, 66, 89, 114, 138, 162, 187, 211, 

233, 262, 285, 306, 324 
Første Præsidentskab, Det, billeder og biografier 241 — 243 
Første Præsidentskab, Det, og De Tolv Apostle, af Jo- 
seph Fielding Smith 239 

Genealogisk Forening .... 13, 39, 59, 82, 112, 129, 159, 

184, 199, 231, 297, 319 
Godfrey, Arthur J.: Evigt ægteskab begynder i hjemmet 177 
Godfrey, Kenneth W.: Lad os planlægge vore lektier . . 33 

G.U.F 18, 43, 58, 86, 109, 134, 160, 178, 204, 228, 

259, 281, 301, 321 



Hanks, Marion D.: Vil jeg nogensinde glemme? 126 

Hjælpeforeningen .... 14, 37, 57, 81, 103, 127, 155, 171, 

201, 223, 253, 277, 296 

Iljælpeforeningens Stævne, billeder 172 — 174 

Hold fast ved de anerkendte lærdomme, af Mark E. 

Petersen 261 

Horsens, funktionær- og lærerkursus 12 

Hunter, Howard W.: Motiveringer for at gøre godt . . 294 



Julehilsen fra Amerika 



. 273 



Kan du holde ud i to timer? Af Eldred G. Smith 270 

Kirken anerkender al sandhed, hvor den findes, af 

Richard L. Evans 218 

Konferencen i Århus 158 

Kredslærerindernes Budskab 20, 44, 63, 88, 104, 

128, 158, 180, 208, 224, 254, 285, 298, 320 

Kvinderne og præstedømmet, af William J. Critchlow 54 
Kærlighedens prøve, af Richard L. Evans 217 

Larsen, Hans: Strøtanker ved forårstid 105 

Lad os planlægge vore lektier, af Kenneth W. Godfrey 33 
Lederne i den danske mission 252, 275 

McConkie, Bruce R.: Nøgleordet i vor religion 29 

McConkie, Bruce R.: Søg Ånden 170 

McKay, Præsident David O.: 

Seks små afhandlinger 3 

Et barns værdi 27 

At bevare os uplettede 51 

Vore tavse prædikener 71 

På denne Moders Dag 95 

At udvide vor Horisont 119 

Et personligt vidnesbyrd 143 

Handlefrihed — - Den guddommelige gave 167 

Ærbødighed — et tegn på ædelhed og styrke .... 191 
At gå ind for det rette og undgå at tale ondt .... 215 

Kristus er det sande lys i meneskets liv 267 

Prisen for et glædeligt nytår 291 

Ærlighed, et fundamentalt princip i evangeliet . . 311 

Meddelelse fra missionspræsidentskabet 262 

Meddelelser fra Templet 235, 287, 327 

Missionærafløsninger 22, 47, 67, 91, 115, 139, 211, 

234, 286, 307, 326 

Missionærankomster 23, 67, 90, 115, 139, 163, 187, 

211, 234, 286, 307, 326 

Missionærforflyttelser 22, 47, 67, 90, 115, 139, 163, 

187, 210, 234, 263, 286, 307, 325 



G.U.F.-Stævnet 204 



Motiveringer for at gøre godt, af Howard W. Hunter 294 



Side 



Side 



Månedens spørgsmål: 

Hvis din hånd forarger dig, så hug den af 4 

Betydningen af timelig og åndelig lov 32 

Uden ordinancerne kan intet menneske se Guds 

åsyn 80 

Israel, jøde og hedning 102 

Timelig og åndelig lov 125 

Kyskhed og påklædning 176 

Omvendelse og syndsforladelse 222 

Ejer Kirken aktier i Coca-Cola Kompagniet? .... 272 

Nye assistenter til missionspræsidenten: 

Lee G, Noorda 163 

Russell H. Mouritsen 209 

James Michael Victor 262 

John E. Lowe 326 

Samuel B. Jones 326 

Ny assistent til De Tolvs Råd: 

James Alfred Cullimore 99 

Ny bogtrykker på missionskontoret: 

Randall J. Knudsen 139 

Ny fælles Stjerne 292 

Nye grenspræsidentskaber: 

Aalborg 233 

København 262 

Ny missionspræsident: 

Don L. Christensen 168 

Ny missionssekretær: 

Paul E. Emmer 23 

Marshall M. Poulsen 163 

Rex L. Pitcher 326 

Ny rådgiver i missionspræsidentskabet: 

Benny Arvid Linden 222 

Dee Valentine Jacobs 262 

Ny statistik-sekretær: 

Samuel B. Jones 139 

Chesley T. Blackham 326 

Nøgleordet i vor religion, af Bruce R. McConkie 29 

Når Herren befaler, så gør det, af Henry D. Taylor . . 219 

». . . og alle de, som er i gravene, skulle høre hans røst«, 

af Joseph Fielding Smith 198 

Ophøjelse afhængig af lydighed, af Joseph Fielding 

Smith 192 

Opstandelsen, af S. Dilworth Young 73 

Ordinationer . . 22, 47, 66, 89, 114, 138, 163, 187, 210, 

234, 263, 286, 306, 325, 

Oversættelses- seminar 274 

Personlige nyheder 21, 46, 66, 89, 114, 138, 162, 

187, 210, 233, 262, 285, 306, 324 
Petersen, Mark E.: Af hvilken værdi er ellers kristen- 
dommen? 194 

Petersen, Mark E.: Deres største tragedie 75 

Petersen, Mark E.: Hold fast ved de anerkendte lær- 
domme 261 

Petersen, Mark E.: Tegn viser, at Kristi komme er nær 268 
Primary .... 16, 38, 62, 87, 111, 131, 162, 200, 232, 257, 

276, 320 
Prisliste 186, 284 



Profeten Elias' værk, af Theodore M. Burton 6 

Præstedømmet 19, 45, 64, 88, 110, 137, 161, 183, 

209, 230, 258, 283, 305 

Rejsegilde 318 

Richards, Franklin D.: Vor første og anden prøvestand 78 
Richards, LeGrand: Rehovet for en profet 122 

Seminar for lederne i den danske mission 35 

Seminar for missionspræsidenter 36 

Skriftrullerne fra Det døde Hav, af Knud Edsberg .... 314 

Smith, Eldred G.: Kan du holde ud i to timer? 270 

Smith, Eldred G.: Vælg en ægtefælle, der efterlever vore 

standarder 31 

Smith, Præsident Joseph Fielding: De Første Præsi- 
dentskab og De Tolv Apostle 239 

Smith, Præsident Joseph Fielding, fylder 90 år 169 

Smith, Præsident Joseph Fielding: Månedens spørgsmål 

4, 32, 80, 102, 125, 176, 222, 272 
Smith, Præsident Joseph Fielding: ». . . og alle de, som 

er i gravene, skulle høre hans røst« 198 

Smith, Præsident Joseph Fielding: Ophøjelse afhængig 

af lydighed 192 

Statistik over Kirkens medlemstal 99 

Strøtanker ved forårstid, af Hans Larsen 105 

Søg Ånden, af Bruce R. McConkie 170 

Søndagsskolen .... 9, 40, 60, 83, 106, 132, 153, 180, 202, 

225, 255, 278, 299, 316 

Tanner, N. Eldon: Ærbødighed for loven 97 

Taylor, Henry D.: Når Herren befaler, så gør det .... 219 
Tegn viser, at Kristi komme er nær, af Mark E. 

Petersen 268 

Tempelrejserne 30, 87, 197, 315 

The Spoken Word: 

»Der findes to slags frihed« 17 

»Det er ikke ægteskabet, som svigter . . .« 42 

Rutinearbejde: En stor del af livet 52 

Arbejde: »En vidundermedicin« 77 

Det rette sted for det rette formål — 113 

Tålmodighed og straf 185 

Tolv Apostle, De, billeder og biografier 244 — 250 

Ved missionspræsidentparrets afløsning 145 

Velsignelser 21, 46, 67, 89, 114, 138, 163, 187, 211, 

233, 285, 306, 324 
Vil jeg nogensinde glemme? Af Marion D. Hanks .... 126 

Vi står ikke alene 323 

Vor første og anden prøvestand, af Franklin D. 

Richards 78 

Vælg en ægtefælle, der efterlever vore standarder, af 

Eldred G. Smith 31 

Young, S. Dilworth: Opstandelsen 73 



Ærbødighed for loven, af N. Eldon Tanner 



97 




ucnealo^i 



ifeffcfø* 



oremna 



Kirkebøgerne som kilde til genealogiske oplysninger. 

De almindeligste og mest omfattende kilder til at skaffe 
genealogiske oplysninger til brug for familieskemaer er 
kirkebøgerne, som er tilgængelige på landsarkiverne. 

Fra Derek Harlands bog Genealogical Research Stand- 
ards bringer vi det afsnit, der handler om Danmarks kirke- 
bøger: 

Den lutherske kirke i Danmark er folkekirken, og, uligt 
i England og Wales, hvor der var et antal »afvigende« 
trosbekendelser, var der i Danmark kun få, om overhove- 
det nogen, modstridende sekter indtil midten af 1800-tallet, 
når undtages jøder og katolikker. 

Den lokale præst i den lutherske kirke havde ansvaret 
for at optegne ALLE fødsler, som fandt sted i hans sogn, 
uanset hvilken religiøs tro børnenes forældre havde. Alle 
fødsler for hele Danmark er derfor optegnet i den luther- 
ske kirkes kirkebøger. Alle vielser udført af lutherske 
præster, er opført i den lutherske kirkes optegnelser, me- 
dens de vielser, der blev foretaget af præster udenfor den 
lutherske kirke, krævede en borgerlig autorisation, som 
man kunne få fra den borgerlige myndighed, hvor den 
senere blev arkiveret. Da de fleste af kirkegårdene i alle 
dele af Danmark, undtagen i nogle af de store byer, virke- 
lig var kirkelige begravelsespladser, findes optegnelser om 
de fleste begravelser, selv af ikke-lutheranere, i Folke- 
kirkens bøger. Hovedparten af begravelserne var af luthe- 
ranere, men begravelser af ikke-lutheranere, som blev be- 
gravet på kirkegårde, der ikke hørte til den lutheranske 
kirke, er optegnet i det pågældende kirkegårdskontors 
bøger. 

De tidligst kendte sogneregistre (kirkebøger) begynder 
så tidligt som i 1572, men det var først i 1645, at en lov 
krævede, at der blev ført optegnelser over fødsler, dåb, vi- 
elser, dødsfald og begravelser. 

Man må huske, at op til omkring 1890 blev der anvendt 
gotisk skrift, og kendskab til denne skrift er derfor nød- 
vendig, før man kan foretage efterforskning i danske sog- 
neregistre. 

Fra 1814 blev den måde, hvorpå optegnelser af enkelt- 
heder ved fødsler, barnedåbshandlinger, vielser, dødsfald, 
begravelser og konfirmationer blev foretaget, standardise- 
ret, således at protokollerne efter denne dato bestod af 
reglementerede sider, der krævede bestemte oplysninger. 
Før 1814 var mængden af de optegnede data overladt til 
den enkelte præst, og derfor varierede de indførsler, der 
kom ud af det, i høj grad med hensyn til de oplysninger, 
de giver. 

Fra 1814 blev der også opbevaret kopi af de oplysninger, 
der blev fundet i kirkebøgerne, hos en anden ansvarlig 
person i sognet, f. eks. degnen, der som regel var skole- 
læreren. 



Da der ikke findes borgerlige optegnelser om fødsler, 
vielser og dødsfald i Danmark, bliver kirkebøgerne så me- 
get mere værdifulde. Da der ikke fandtes »afvigende« tros- 
retninger i Danmark før i den forholdsvis nyere tid, gør 
det problemet med at rådføre sig med kirkebøgerne mindre 
vanskeligt end i både De Forenede Stater eller England og 
Wales. 
Lokalisering af kirker og sogne 

Ikke enhver lokalitet i Danmark er et sogn med sin egen 
kirke og egne kirkebøger. Mange sogne består af et antal 
små flækker og gårde, og meget ofte er det ved efterforsk- 
ning i Danmark nødvendigt at finde ud af, i hvilket sogn 
en bestemt gård eller samling af huse findes. 

To bøger kan anvendes til at løse dette problem. Den 
ene, Post- og Telegrafadressebogen for Kongeriget Dan- 
mark, udgives hvert år og specificerer stederne i Danmark 
og anfører navnet på det sogn, hvor hvert sted ligger. 

Eksempel: Skoverup — en landsby i Ulse sogn. 

Denne bog har en liste over sognene og anfører her bl. a. 
det amt, hvor hvert enkelt sogn er beliggende. 
Eksempel: Ulse — et sogn i Præstø amt. 
Eksempel: Ulstedbo — en gård og en gruppe huse i Sindal 
sogn. 

Et opslag viser, at Sindal sogn ligger i Hjørring amt. 

Ikke alle sogne i Danmark har kirkebøger, som går til- 
bage til 1945. Nogle af optegnelserne begynder så sent som 
1700 og nogle endda senere. For at se, hvad indholdet er af 
hver kirkebog, og de år den pågældende optegnelse om- 
fatter, kan henvises til Danmarks Kirkebøger af S. Ny- 
gaard. (Denne bog, som i mange år har været udsolgt fra 
forlaget og derfor ikke er i handelen, står til rådighed på 
alle arkiverne. I Landsarkivet for Nordjylland i Viborg 
findes å jourførte registraturer over de tilgængelige kirke- 
bøger, som nu efter opførelsen af den nye arkivbygning i 
Viborg kan fås op til 1915-20, medens Danmarks Kirke- 
bøger kun omfatter kirkebøgerne op til 1891. (Tilføjelse 
ved Gen. Foren. Hovedbestyrelse)). 

Eksempel: Græse (Lynge-Frederiksborg Herred) : 

Fødsler 1729-1891; konfirmationer 1736-1760, 1786-1891; 
trolovelser 1729-1798; vielser 1729-1891; døde 1729-1891. 
Kirkebøgerne for dette sogn for perioden efter 1891 vil 
bero hos den lokale præst, men efterhånden som kirke- 
bøgerne bliver udskrevet, vil de også blive sendt til lands- 
arkivet. (Efter at der nu er opført en ny arkivbygning 
også i København, vil kirkebøgerne op til ca. 1920 om no- 
gen tid blive tilgængelige for publikum. (Tilf. ved Hoved- 
bestyrelsen)). 

Genealogisk Forenings Hovedbestyrelse. 



319 



KREDSLÆR GRINDERNES 



Audsåaå 



»Lad derfor jeres hjerter være trøstede; thi alle ting sam- 
virker til gode for dem, som vandrer retskaffent« (L&P 
100:15). 

Formål: At forstå, at alle livets erfaringer vil virke til 
gode for den retfærdige. 

Mennesker dør i junglens sumpe. Et dejligt, lovende barn 
på seks år lammes som følge af en automobilulykke. En 
moder til otte børn dør af influenza. En lavine begraver et 
hundrede menensker. Tusinder dør af hungersnød. 

Midt i håbløshedens og hjælpeløshedens skrig høres Her- 
rens rolige, betryggende forjættelse: »Lad derfor jeres hjer- 
ter være trøstede; thi alle ting samvirker til gode for dem, 
som vandrer retskaffent« (L&P 100:15). 

En Sidste Dages Hellig ved, at et af jordelivets formål er 
at blive prøvet. I begyndelsen, inden mennesket var på 
jorden, sagde Gud: »Og vi vil prøve dem hermed for at se, 
om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale 
dem ... og de, som består deres anden prøvestand, skal 
tildeles herlighed over deres hoveder i al evighed« (Den 
kostelige Perle, Abraham 3:25 — 26). I denne storslåede 
plan skulle mennesket lære at kende godt fra ondt og for- 
håbentlig vælge det gode. 

I denne store prøve kommer der uheld og ulykker til os 
alle. Herren vidste, at mennesket ville komme til at lide 
og dø af cancer, at de ville pine hinanden og slå hver- 
andre ihjel, at kvinder ville dø i barselseng, og at flyve- 



ulykker ville udslukke livet hos mange kære venner, men 
alligevel formanede Han: ». . . Frygt derfor ikke, end ikke 
døden; thi i denne verden er jeres glæde ikke fuldkom- 
men; men i mig er den fuldkommen« (L&P 101:36). 

Om Kristus siger Skrifterne: »Skønt han var Søn, lærte 
han lydighed af det, han led« (Hebr. 5:8). 

Når selv Frelseren måtte vinde sin herlighed og lykke, 
kan vi så ikke føle os trøstet, når vor Herre siger: ». . . 
fred være med din sjæl! Din modgang og dine lidelser skal 
blot vare et øjeblik, og om du er standhaftig, skal Gud 
ophøje dig i det høje« (L&P 121:7— S)1 

Når vi føler os personligt tynget af sorg og ulykke, vil 
tjeneste for andre ikke blot hjælpe dem, men den vil brin- 
ge trøst til os. Lad os derfor vandre retskaffent, give de 
hungrige at spise, de tørstige at drikke, klæde de nøgne, 
besøge de syge og de, som sidder i fængsel, elske Herren 
og vor næste af hele vort hjerte. Hvis vi følger Profeten 
Joseph Smith's stærke formaning, som han gav Hjælpe- 
foreningen ved det andet møde, vil vi »komme den frem- 
mede til hjælp . . . gyde olie og vin i de bedrøvedes sårede 
hjerter . . . tørre de forældreløses tårer og få enkens 
hjerte til at juble« (DHC, Vol. IV, p. 567). 

Hvis vi vandrer retskaffent, vil vi lære at elske, at være 
tålmodige, milde, gode, overbærende og tilgivende med 
den forståelse, at alle ting virker tilsammen til bedste for 
os. 




c V ( RomA c pK°C 




Kære Primary-medarbejder: 

Går du nogensinde hjem fra Primary med den tanke 
»Hvad nytte er det til? Børnene var så støjende, og tiden 
til lektion så kort. Hvad godt kan jeg få gjort på den korte 
tid, jeg har hver uge?«. Har du disse tanker? Måske har 
vi alle det i mismodige øjeblikke. Husk da på denne lille 
historie: 

En dag gik en Primary-lærerinde til tandlægen. Medens 
hun ventede på, at tandlægen skulle begynde, lagde hun 
mærke til et papbæger til patientens brug, og hvori vandet 
dryppede en gang imellem. »Hvor unyttigt«, tænkte lærer- 
inden. »Bægeret vil aldrig blive fuldt på den måde. Hvor 
meget lettere ville det ikke være at dreje på hanen og 
fylde bægeret i en fart?« Med den tanke lænede hun sig 
tilbage i stolen og ventede. 

Da lærerinden havde ventet nogle minutter vakte det 
stadige dryp af vandet igen hendes opmærksomhed. Til 
hendes overraskelse var bægeret fuldt, og vandet flød over. 

Således er det med undervisningen i Primary. Somme- 
tider synes tiden til klassen alt for kort. Sommetider er 
fatteevnen ringe, og lektien synes måske kort og unyttig, 
ikke værd den anstrengelse, der er nødvendig for at for- 
berede og give den. Men ligesom bægeret blev fyldt med 



en dråbe ad gangen, indtil det flød over ved den stadige, 
uophørlige vanddråbe, således har hver Primary-lektie 
sin plads med at fylde barnet med evangeliets budskab. 
Hvis lektierne gives med omhyggelig regelmæssighed, vil 
de, selv om børnene i hver time kun får blot en enkelt 
tanke, dog have gjort deres del, og barnet vil blive fyldt til 
overflod. Husk, at havets bred er lavet af mange små sand- 
korn, himlen bliver oplyst af mange små stjerner, en perle- 
kæde laves ved at sætte én lille perle på snoren ad gangen, 
et barns tanker bygges op lidt efter lidt. 

Tænk aldrig mere: »Til hvad nytte?« Og tænk aldrig 
mere, at tiden er alt for kort. Selv et enkelt minut er kost- 
bart og længe nok til at føje en dråbe til bægeret, til at 
give barnet en tanke, som kan hjælpe med til at opbygge 
dets karakter. Må denne lille historie være en vejleder for 
alle Primary-medarbejdere og hjælpe os til at fylde dette 
års Primary-arbejde med glæde og lykke for alle, der har 
med det at gøre. 

Må Herren velsigne jer i det nye år med Primary-ar- 
bejdet. 

Venlig hilsen 
Primary Hovedbestyrelse. 



320 



7. artikel i serien: 



»Sådan er drenge« 



af W. Cleon Skousen 




Gensidig Uddannelses Forening 



Den varme ogr kolde periode 

PENGEGALSKAB 

Det er som oftest i løbet af den »kolde og varme perio- 
de« i en drengs liv, at hans forældre træffer afgørelse om 
en eller anden form for lommepenge. For de fleste foræl- 
dres vedkommende vil der allerede have været flere tilløb 
til en ordning. Faktisk har de måske allerede fået deres 
første chokbehandling, da Junior blev angrebet af penge- 
galskab omkring treårs-alderen. Naturligvis stod hans lyst 
i den alder fortrinsvis til nye blanke kobberfemører, men 
hvis hans forældre ikke dengang passede på at holde ham 
på en beskeden småpengeration, gik han sandsynligvis 
hen og blev samler af både 25-ører, kronestykker og fem- 
kroner. 

At udvikle børns sans for penge er en videnskab og en 
kunst. Ofte betror vi dem penge i et omfang, der mangler 
væsentlig mening for barnet. Akkurat ligesom vi overvæl- 
der dem med fede og søde sager og foregriber nydelsen af 
mange lækre spiser, således giver vi dem penge udfra et 
voksent standpunkt snarere end udfra et barns målestok. 
Psykologerne siger, at lommepenge og belønninger til min- 
dre børn skal holdes indenfor nøje afstukne rammer. Børn 
på 2 — 3 år skulle aldrig have mere end en 5-øre, indtil for- 
ældrene er helt sikre på, at Junior forstår, at han skal gøre 
noget ganske særligt for at få mere end én af dem. På 
dette tidspunkt vil en 10-øre sandsynligvis være lidt af et 
pragtstykke og en endnu større anstrengelse værd. 10-øren 
er sikkert tilstrækkelig i et års tid, så begynder 25-øren at 
få betydning og efter en passende tid 1 -kronen og 2-kro- 
nen. En 5-krone vil stå for ham som en virkelig formue. 

Ved at følge dette mønster vil selv velhavende forældre 
have succes med at lære deres børn passende respekt for 
penges værdi. I modsætning hertil har man set, hvorledes 
enhver svag far eller mor, der disker op med penge for at 
demonstrere deres kærlighed til barnet, inden længe vil 
opdage, at hans barn viser betydelig mindre begejstring og 
taknemmelighed for sin femmer end andre børn for deres 
10- eller 25-øre. 
PENGE og ARBEJDE 

Hvad er penge? Kun efterhånden som Junior identificerer 
penge med dele af udført arbejde, vil han for alvor kunne 
forstå at sætte pris på dem. Det vil i særlig grad hjælpe på 
forståelsen, hvis det er HANS arbejde, de repræsenterer. 
Men at nå dertil er faktisk lidt af et mirakel. 

Et barn mellem tre og syv år vil sjældent gøre andet end 
lege, når det skulle arbejde. Så snart arbejdet hører op 
med at være leg, opgives det med velbehag og beslutsom- 



hed. Derfor er det som regel godt at få drengen til at ar- 
bejde sammen med far eller mor »bare for sjov«. 

Når der skal fastsættes lommepenge for børnene, op- 
stiller forældre som regel en liste med et antal bestemte 
huslige sysler, som skal udføres. Den simple kendsgerning, 
at de pligter, der skal varetages af små drenge, aldrig bli- 
ver udført, er en af grundene til, at de fleste lommepenge- 
systemer dør ved fødslen. Denne modstand imod at arbejde 
fortsætter i adskillige år. Men omkring 8 år kan de fleste 
drenge meget bedre klare nogle simple pligter. Ydermere 
er dette et godt tidspunkt til at starte en lommepenge-ord- 
ning for alvor, fordi 8-års alderen er en ny periode med 
pengegalskab. Nu har drengen lært, at penge er magt, og 
ikke alene forældre må have denne værdifulde vare for at 
få livets nødvendigheder, men selv en dreng er nødt til at 
have en smule hård valuta. Hvordan skal han ellers få det 
modelplan, den lommelygte eller billet til børneforestillin 
gen i biografen? Den slags spørgsmål, der farer rundt i en 
drengs hjerne, er en kærkommen velsignelse for forældre- 
ne. De er den hurtigst kendte kur mod arbejdslede. 

At lære en dreng at arbejde indbefatter afslag af beta- 
ling, hvis arbejdet ikke bliver gjort. Det indbefatter også 
nedsat betaling for sjusket udførelse. Naturligvis må for- 
ældrene bedømme udførelsen efter en børnemålestok, ikke 
en voksen. 

Skal man betale en dreng for alt, hvad han laver? Eks- 
perter siger »afgjort nej«. Han må lære at gøre noget 
»bare af hjælpsomhed« eller for at overraske sine foræl- 
dre. Men børn vil slå en handel af. »Får jeg noget for at 
vaske op?« spørger Junior. En klog moder svarer måske 
»Nej, søn. Du tager tallerknerne, mens jeg smører mad til 
udflugten. I dag gør vi det begge to bare for at gøre hin- 
anden en tjeneste.« 

Hvornår skal en dreng have sine penge? Svaret er 
»prompte«. Der er ikke noget mere nedslående for et barn 
end at komme begejstret til sine forældre og fortælle, at 
han har udført sit arbejde og så få det svar: »Åh, det var 
godt. Jeg skal gi' dig penge, når jeg en gang får vekslet.« 

PORTRÆT AF EN DRENG MELLEM 10 OG 11 ÅR 

Efter den støjende 6-års alder begyndte Junior at følge 
et mere stilfærdigt mønster gennem 7-, 8- og 9-års alderen. 
Der var stadig »ebbe og flod«, men kontrasterne var min- 
dre end før. Perioden mellem 10 og 11 år markerer kul- 
minationen på disse tegn på begyndende modenhed og kan 
godt kaldes en drengs gyldne alder. Han er i ligevægt med 
sig selv og omgivelserne. Han har gode manerer, tager hen- 
syn til andre, indhenter tilladelse før han gør noget, til- 



321 



passer sig de voksnes krav — alt dette er tilsyneladende 
helt naturligt for ham. Han kan påtage sig nogle former 
for ansvar, gør engang imellem orden på sit værelse, va- 
sker sig, løber ærinder og udfører forskellige små jobs. Han 
har stadig noget besvær med søskende, der er lidt yngre, 
men kan godt lide at tage sig lidt af familiens baby eller 
de søskende, der er under fem-seks år. 

Han har sandsynligvis et godt år i skolen, er mindre 
afhængig af sin lærer og er mindre kritisk overfor ham, 
forudsat at han er retfærdig og gør arbejdet interessant. 
Han kan lide familieliv og er mindre dogmatisk med hen- 
syn til meninger, nyder familieudflugter og er ofte tilfreds 
med tilfældige, halvt konkurrenceprægede lege med nabo- 
børnene. Han er begejstret TV-fan og læser af sjove bøger. 
Han får mange ideer fra dem og bringer forestillinger om 
loyalitet, hemmelige eder og bestemte formål med til sine 
kammerater. Derfor er det klogt, hvis hans TV-kiggeri og 
hans læsning bliver nøje udvalgt. 

Når han udfører noget specielt vil han gerne anerkendes, 
men nødig skille sig ud fra de andre. Han vil gerne være 
på højde med sine venner, men nødig for forskellig fra 
dem, heller ikke med hensyn til at udmærke sig. Han sø- 
ger at blive accepteret og føler sig tilfreds såvel hos voksne 
som hos jævnaldrende. Hans temperementsudbrud er korte. 
Han må stadig ledes med hensyn til hvad der er rigtigt, 
men han har dybe overbevisninger om, hvad der er for- 
kert. Man kan som regel stole på ham, når det drejer sig 
om vigtige ting, men han bliver skødesløs med småting og 
behøver at blive mindet om dem. 

Ti år — det er perioden, hvor man lever og lader leve. 
Han kan lide at folk er venlige og uformelle. Han vil 
hænge sit tøj op, hvis man husker ham på det, men ellers 
vil han lade det ligge, hvor han har taget det af. Han er 
noget doven, når det drejer sig om at arbejde, men kan 
blive vældig begejstret over noget, han skal lave sammen 
med mor eller far. 

Hvis forældre er retfærdigt smidige i deres krav til den 
10-årige, vil de finde det muligt at gøre denne periode til 
et herligt, behageligt, tilfreds og lykkeligt interval. 



OVERBLIK OVER LIVETS KENDSGERNINGER 

Fordi denne alder mellem 10 og 11 år er så behagelig og 
rolig er den som regel meget velegnet til en omfattende 
diskussion om livets kendsgerninger. På dette tidspunkt 
ved han nok udfra sine egne følelser og erfaringer til at 
kunne fortolke det, der fortælles ham, korrekt. Han er 
gammel nok til at kunne forstå hele den mirakuløse und- 
fangelsesproces. Han kan følge med i familiens (eller bib- 
liotekets) lægebog, hvor der vil være forskellige plancher, 
og han vil kunne lide at høre sin far eller mor diskutere 
livsprocessen på en videnskabelig nøgtern måde. 

Junior har allerede hørt en masse skjulte og underfun- 
dige hentydninger fra sine jævnaldrende, og uden tvivl vil 
han være blevet stillet overfor en hel del vulgær snak. 
Derfor er det særlig vigtigt i denne »mand til mand«-sam- 
tale at indpode ham respekt for sig selv og den pige, han 
engang vil vælge at gifte sig med. »Kærlighed« er ikke nær 
så uforståelig for en 10-årig som hans forældre tror, og de 
fleste drenge er fuldkommen i stand til at udvikle stor 
idealisme i denne alder med hensyn til deres egne per- 
sonlige forhold. 

Det er også et velvalgt tidspunkt at diskutere problemet 
»ødelæggere« og den kendsgerning, at ældre drenge kan 
forsøge at trække ham ind i uønskede forhold. Interviews 
med mange drenge har afsløret, at langt flere er udsat for 
skadelig indflydelse end forældrene nogensinde forestiller 
sig. Det lønner sig i høj grad at bruge både den nødvendige 
tid og vise den nødvendige interesse i at opbygge en varm 
tillid mellem en søn og hans forældre, så problemerne kan 
forebygges og faldgruberne genkendes, efterhånden som 
de dukker op. 

Tusinder af forældre kan bevidne, at det er muligt for 
en dreng at nå idealet om fuldkommen moralsk renhed, 
hvis hans forældre står ham nær og hjælper ham at forstå 
og leve intelligent med de magtfulde kræfter, der lever i 
ham. 

(Fortsættes i næste nummer). 



C ! VI S\OBSI» 1007 



I løbet af kort tid vil alle grene modtage cirkulærer 
vedrørende de forskellige aktiviteter til Festinord: 

1) Road Show — emnet er her frit, og vi refererer i øvrigt 
til cirkulæret herom. 

2) Mannequin-opvisning: opgaverne er her: a) kjole, b) 
dragt, c) festkjole, d) folkedragt — se i øvrigt cirkulæ- 
ret herom. 

3) Dans: De danske danse bliver »Kontramarch« og »Den 
toppede Høne fra Thy« (ikke at forveksle med den alm. 
kendte Toppede Høne). — Fællesdanse: Vindmølledan- 
sen fra sidste år samt en amerikansk squaredans. Noder 
og forklaring er udsendt. 

4) Sang: Det fælles-skandinaviske kor skal synge 

a) Årans konung. 

b) Praise the Lord, O Jerusalem. 

c) How Beautiful upon the Mountains. 
Det rent danske kor skal synge: 

»Fryd dig, Zion« af Weyse og »I skoven skulle være 
gilde« 



5) Sport: Aktiviteterne er her de samme som sidste år. Ud- 
tagelserne vil foregå i forbindelse med forårskonferen- 
cerne. 

G.U.F.s Hovedbestyrelse. 



En lille nytårsgave er på trapperne: »Håndbog for pige- 
programmet«. Det er lige netop den opslagsbog, enhver 
leder i GUF's kv. afdeling har sukket efter. Kort og let til- 
gængelig. Den vil gavne alle piger og deres ledere. 

En altomfattende håndbog for hele GUF har længe stået 
på vor ønskeseddel, men da vi kan forvente en helt ny 
håndbog i tilslutning til det nye verdensprogram, som må- 
ske allerede kommer igang inden udgangen af 1967, vil 
det være temmelig omsonst at starte oversættelse af en 
gammel håndbog nu. Skulle der i mellemtiden opstå tvivls- 
spørgsmål, så ret venligst henvendelse til Distrikts-GUF. 



322 



¥1 STÅR I li li I ALENE 



Mange mennesker skammer sig over deres religion, og 
mange går ind på kompromis'er i deres tro, fordi de er 
bange for verdens kritik. 

Der findes nogle sidste dages hellige i denne kategori, 
især med hensyn til Visdomsordet. 

Nogle føler virkelig, at vi er mærkelige og står alene i 
vor indstilling til spiritus, tobak, te og kaffe. Hvor tager 
de dog fejl! 

New York Times refererede fornylig et stævne, som 
Syvende Dages Adventisterne havde holdt. Denne religion 
har et samlet medlemstal på 1.600.000, hvoraf 380.000 
findes i U.S.A. 

Denne gruppe har ikke altid været kendt som Syvende 
Dages Adventisterne. Den blev dannet før 1844 som en 
organisation, der ventede Kristi andet komme, og dette for- 
ventede de den 22. oktober det år. 

Da forventningen ikke gik i opfyldelse, fandt en reorga- 
nisering sted, og i 1863 tog den nu kendte religion form. 

En af de fremragende læresætninger i denne religion, 
som udfører meget godt på det sundhedsmæssige område, 
især med sine hospitaler og vidt udbredte lærdomme om 
fødevarer, er dens indstilling til te, kaffe, spiritus og tobak, 
som altsammen er bandlyst. 

Adventisterne betragter det menneskelige legeme som 
Helligåndens tempel og lægger stor vægt på forholdet mel- 
lem det åndelige og ens mentale og fysiske helbred. 

De opretter kurser for ikke-adventister, som ønsker at 
opgive rygning og drikkeri og er for øjeblikket ved at 
slutte et 16-ugers vægtreducerings-kursus. 

Deres nuværende planer går ud på at holde 10.000 5- 
dages antiryge-kurser i 50 lande i de næste fire år, og 
igangsættelsen af et lignende arbejde for at bekæmpe 
alkoholisme. 

Det er af interesse at lægge mærke til, at corn-flakes 
kongen, John Harvey Kellogg, som var kirurg og kost- 
ekspert, blev leder af denne kirkes sanatorium i Battle 
Creek, Michigan, i 1870'erne og opfandt mere end hundre- 
de nødde- og kornprodukter til fremme af sundheden. 

Men ikke alene adventisterne lærer afholdenhed fra disse 
skadelige ting, andre kirker gør det også. 

Christian Science-religionen er stærk modstander af sti- 



mulanser og narkotika og har ydet et betydeligt bidrag til 
almindelig oplysning om de skadelige virkninger af især 
tobak og alkohol. 

Andr v e mindre religionssamfund indtager en lignende 
stilling. Det samme gør mange af præsterne i de større reli- 
gionssamfund, skønt der ikke findes en altomfattende lære 
om disse punkter iblandt dem. 

Hvor meget større indflydelse ville de ikke få, hvis alle 
trosretninger ville bekæmpe spiritus og tobak, vise dem 
frem som de er! 

Nogle af deres ledere siger, at tobak og spiritus måske 
er fysisk skadelige, men de indvirker ikke på ens religion. 
Kendsgerningen er, at Guds Ånd ikke bor i uhellige taber- 
nakler, og uden denne ånd findes der meget lidt åndelig- 
hed. 

Hvor megen god indflydelse kan en spejderfører udøve, 
hvis han stinker af tobak, eller hvis hans ånde er besudlet 
af den forræderiske stank af gammel spiritus? 

Hvor megen indflydelse har en pimpende præst? Eller 
en, som ryger eller bander? 

Kan de skabe sig venner og have en god indflydelse på 
folk? 

Hvis de er ledere for drenge, vil de så ikke lede dem ind 
i alkoholisme, lidt ad gangen, eller ind i åndeligt forfald, 
så vel som være årsag til den risiko for sundheden, som 
tobak skaber? 

Sidste dages hellige kan udmærket fatte mod ved den 
kendsgerning, at de ikke længere står alene i deres kamp 
mod disse onder. Andre trosretninger følger nu vor kurs. 
Videnskaben bevæger sig i vor retning. Opdragere, som er 
interesserede i denne sag, forøges i antal. Afholdende læ- 
ger tælles nu i tusindvis. 

Vi er IKKE alene. 

Men at lægge disse »forstærkninger« til vil ikke sikre 
sejren. For vort vedkommende drejer det sig om omven- 
delse. Ethvert medlem af Kirken ville gøre vel i at gøre 
sit yderste for at holde og lære andre om Visdomsordet. 
Det er ikke en grille, heller ikke en lære, lavet af menne- 
sker. Det er ÅBENBARING! 

(Fra Church News, 8. oktober 1966) 



'Huok 



AT FORNY DERES ABONNEMENT PÅ STJERNEN! 

Prisen for et helt år er kr. 25,00 i Danmark og % 5,00 i udlandet, 
frit tilsendt. I Danmark bedes beløbet venligst indbetalt på postgiro- 
konto nr. 333.38, CHURCH OF JESUS CHRIST OF LATTER-DAY 
SAINTS, Dalgas Boulevard 164, København F. Husk på talonen at 
skrive »Stjernen«. 




323 



Den danske missions historie 



der har været bragt i STJERNEN på midtersiderne, er nu 
afsluttet og vil kunne indbindes. Prisen for indbindingen er 

kr. 10,00 

Vi lader desuden indbinde et antal færdige eksemplarer, 
som vil kunne købes for en samlet pris af 

kr. 17,00 

Indbindingen vil være i smuk grøn pluviusin, og vi beder 
de søskende, som ønsker bogen indbundet, indsende de 
løse ark, som forsigtigt tages ud af STJERNEN, inden 1. 
marts til DEN DANSKE STJERNE, Priorvej 12, Koben- 
havn F. 

De løse ark bedes lagt i nummerorden med titelbladet 
øverst, og på titelbladet bedes med blyant skrevet tydeligt 
navn og eventuelt adresse. Eventuelt manglende ark kan 
leveres for 25 øre pr. stk., og det bedes venligst ved ind- 
sendelsen anført, hvilke numre der mangler. 

Betalingen bedes indsendt på postgiro 333.38, CHURCH 
OF JESUS CHRIST OF LATTER-DAY SAINTS, Dalgas 
Boulevard 164, København F. På talonen bedes tydeligt 
skrevet »Indbinding af DEN DANSKE MISSIONS HISTO- 
RIE«. Bestilling af den færdige bog kan foretages ved ind- 
sendelse af beløbet på samme girokonto og med tydelig 
angivelse af, hvad der ønskes. 



eisxxmiae nukedek 



lae nm 



Fødselsdage: 

Vi siger i denne måned til lykke til 
følgende søskende: 
Kalundborg: 

Vigora Karoline Andrea Høxbro, 75 
år den 10. februar. 
Horsens: 

Johanne Schmidt, 65 år den 11. fe- 
bruar. 
Odense: 

Minna Petrine Rasmussen Jensen, 65 
år den 11. februar. 
København Gren: 

Edith Louise Clausen, Jagtvej 57, 60 
år den 6. februar. 

Ellen Olga Blicher-Mortensen, H. C. 
Ørstedsvej 14 A, 60 år den 17. februar. 
Århus: 

Dagny Viola Andersen Damm, 70 år 
den 24. februar. 
Fredericia: 

Karen Olsen Sigersted, 70 år den 27. 
februar. 
Bryllup i København: 

Den 16. december viedes på Køben- 
havns Rådhus søster Karen Gøthgen til 
overlæge Ejnar Gøthgen. Den 18. de- 
cember fik parret i kirken på Priorvej 
Kirkens velsignelse ved missionspræsi- 
dent Don L. Christensen. 

Stjernen ønsker hjertelig til lykke! 



Velsignelser: 

København Gren: 4. december: 

Jørgen Otto Nielsens og Irma Josef- 
sen Nielsens datter, Sharon Ruth Niel- 
sen, velsignet af sin fader. 

Johan Helge Benthins og Gerda Lund 
Benthins to børn, Johan Troels Ben- 
thin og Jan Ulrich Benthin, velsignet af 
henholdsvis ældste Paul Smith og æld- 
ste Harold Johansen. 

Nordsjælland Gren: 4. december: 
Verner Olsens og Eika Schmidt Ol- 
sens søn, Michael Olsen, velsignet af 
broder Per Meilsøe. 



Nyt fra Amerika: 

Tidligere missionær i den danske mis- 
sion, James O. Mason, som nu er 1. 
rådgiver i stavspræsidentskabet i At- 
lanta Stav, Georgia, U.S.A., og i det 
civile liv er dr. med. i Atlanta, er blevet 
udnævnt til chef for laboratorie-afdelin- 
gen af den afdeling af De Forenede 
Staters Sundhedsstyrelse, som har med 
smitsomme sygdomme at gøre, og han 
vil i denne stilling få ansvaret for ud- 
førelsen af de programmer, der skal 
yde hjælp og bistand til forebyggelsen 
af infektionssygdomme i Amerika. 




Bryllup i Amerika: 

Tidligere missionær i den danske 
mission, Glen H. Hansen, sender fra sit 
hjem i Roy, Utah, de bedste hilsener til 
søskende i Danmark med meddelelse 
om, at han den 11. november blev viet i 
Salt Lake Templet til Claudene Han- 
cey, en søster til tidligere missionær 
Bruce Hancey. — ■ Stjernen ønsker hjer- 
telig til lykke! 
Bryllup i Amerika: 

Tidligere missionær i den danske 
mission, John Lamond Olsen, viedes 
den 27. januar i Los Angeles Templet 
til Sonja Joyce Jenen. Stjernen ønsker 
hjertelig til lykke! 



324 



Dåb: 

Slagelse: 3. december: 

Hanne Bertelsen 

Randers: 3. december: 

Bjarne Strøm 

København Nordre Gren: 5. november: 

Helle Johannessen 

3. decemoer: 

Charlotte Corfitzen Nielsen 

Aalborg: 29. november: 

Elva Anna Agnes Petersen 

Amager: 3. december: 

Knud Christensen 

København Gren: 3. december: 

Johan Helge Benthin 

Gerda Benthin 

Nordsjælland Gren: 3. december: 

Henrik Olsen 

Verner Olsen 

Jørn Ulf Schrøder Eriksen 

Esbjerg: 3. december: 

Mary Cecilie Bogdahn 

Skive: 3. december: 

Herdis Hørby 
Århus: 3. december: 
Sonja Jonstrup Rask 
Fredericia: 3. december: 
Per Thorkild Nielsen 



Døbt af: 

Broder Søren Edsberg 

Broder Jens Peter Nielsen 

Broder Preben Johannessen 

Broder Kurt Corfitzen Nielsen 

Broder Charles J. Larsen 

Ældste Randall R. Michaelsen 

Ældste Loy Glen Pehrson v 

Ældste Alfred C. Nielsen 

Ældste Chesley T. Blackham 
Ældste Jerold Bryars 
Ældste Richard L. Carlquist 

Ældste Roy Blanch 
Ældste Richard Bell 

Ældste Kurt Larsen 

Broder Pauel Herman Nielsen 



Håndspålæggelse ved: 

Broder Knud Edsberg 

Ældste Paul Emmer 

Broder Preben Johannessen 

Broder Kurt Corfitzen Nielsen 

Broder Verner L. Jensen 

Ældste Ladd M. Jones 

Ældste Paul L. Smith 
Ældste Harold Johansen 

Ældste Jerold Bryars 
Ældste Chesley T. Blackham 
Ældste Richard L. Carlquist 

Ældste Peter Svendsen 
Broder Anton Skoubo 
Ældste Michael Terry 
Ældste Paul Madsen 



Ordinationer: 


Til: 


Fredericia: 6. november: 




Paul Rosenørn Sølbaek 


Diakon 


København Nordre Gren: 9. oktober: 




Svend Aage Jensen 


Diakon 


6. november: 




Hans Arne Tvilsted 


Præst 


27. november: 




John Martin Dietz 


Lærer 


København Gren: 27. november: 




Ole Peter Petersen 


Lærer 


Lars Rafn Pedersen 


Lærer 



Ordineret af: 

Broder Andreas Sølbæk 

Broder Preben Johannessen 

Broder Jørgen Ljungstrøm 

Broder Martin Dietz 

Broder Jens Kristoffersen 
Broder Steven Williams 



Missionærforflyttelser: 

14. december: 
Rex Pitcher 
Chesley Blackham 
John Lowe 
Roger Sybrowsky 
Kent Sorensen 
Paul Reese 
John Pack 
Henri Jensen 
Craig Petersen 
Lee Packer 
Paul Madsen 
Van Craig Johnson 
Lee Valentine 
David McQueen 
Ross Brown 
Flemming Fano 
Dan Jensen 
Rodney Huntsman 
Norman Seibold 
Robert Harris 
Earl Erskine 
John Love 
Allan Hall 
Richard Carlquist 
Paul Sanders 
Paul Jackson 
Steven Harris 
Roy Blanch 
Richard Bell 
Richard Beal 



Fra: 

Rødovre 

Helsingør 

Fredericia 

Frederiksberg 

Aalborg 

Frederiksværk 

Holbæk 

Holbæk 

Aalborg 

Hvidovre 

Fredericia 

Frederiksberg 

Charlottenlund 

Bagsværd 

Odense 

Vejle 

Horsens 

Grenå 

Østerbro 

Frederiksberg 

Slagelse 

Sønderborg 

Grenå 

Rødovre 

Aalborg 

Holte 

Glostrup 

Aabenraa 

Horsens 

Charlottenlund 



Til: 

Missionskontoret 

M issionskontoret 

Missionskontoret 

Rødovre 

Rødovre 

Holte 

Frederikssund 

Bagsværd 

Herlev 

Charlottenlund 

Østerbro 

Østerbro 

Brønshøj 

Glostrup 

København 

København 

Holbæk 

Holbæk 

Slagelse 

Næstved 

Sundbyøster 

Odense 

Odense 

Fredericia 

Fredericia 

Horsens 

Horsens 

Herning 

Vejle 

Silkeborg 



Kerry Allen 
Gert Jensen 
Lynn Erickson 
Dennis Fairbourn 
Don Nelson 
Dale Hansen 
Maloy Hales 
Paul Paystrup 
Jens Hansen 
Ralph Rasmussen 
George Petersen 
Thomas Harlow 
Curt Christensen 
Blaine Larson 
Bill Stinger 
Paul Leishman 
Doyle Nielsen 
Stan Stevens 
Brent Sorenson 
Norman Andersen 
Calvin Freeman 
Warren Olsen 
Gail Jeppesen 
16. december: 
Gloria Parker 
Connie Smith 
7. januar: 
Marshall Poulsen 
Loy Pehrson 
Peter Svendsen 
Steven Rasmussen 



Brønshøj 

Esbjerg 

Herlev 

Næstved 

Kolding 

Kolding 

København 

Esbjerg 

Aalborg 

Amager 

Hjørring 

Herning 

Ballerup 

Valby 

Rødovre 

Aalborg 

Odense 

Lyngby 

Frederiksværk 

Hillerød 

Odense 

Vanløse 

Hvidovre 



Silkeborg 

Kolding 

Kolding 

Aabenraa 

Esbjerg 

Esbjerg 

Aalborg 

Aalborg 

Hjørring 

Randers 

Randers 

Helsingør 

Valby 

Odense 

Lyngby 

Frederikssund 

Hillerød 

Ballerup 

Charlottenlund 

Vanløse 

Rødovre 

Sønderborg 

Aalborg 



Silkeborg Horsens 

M issionskontoretSi I keborg 

MissionskontoretRoskilde 
Roskilde Aabenraa 

Aabenraa Odense 

Odense Hillerød 



325 



Nye assistenter til missionspræsidenten 



Ny missionssekretær 




Den 14. december er ældste John 
Earl Lowe blevet kaldet som assi- 
stent til missionspræsident Don. L. 
Christensen. 

Ældste Lowe er født den 1. 
november 1945 som søn af Dr. 
George H. Lowe og Beth F. Lowe, 
Rochester, Minnesota. Han kom til 
Danmark den 20. januar 1965 og 
har arbejdet i Esbjerg, Svendborg, Kolding, Århus, Frede- 
riksberg, Charlottenlund, Odense og Fredericia, indtil han 
blev kaldet til sit nuværende kald. 

Vi beder Gud velsigne ældste Lowe i det ansvarsfulde 
kald, der nu er pålagt ham. 



Den 14. december er ældste Rex 
Lewis Pitcher blevet kaldet som 
missionssekretær i den danske 
mission. 

Ældste Pitcher er født den 30. 
december 1945 i Logan, Utah, som 
søn af Mr. and Mrs. J. Marcell 
Pitcher. Han kom til Danmark 
den 20. januar 1965 og har arbej- 
det i Hvidovre, Skive, Århus, Hellerup og Valby, indtil han 
blev kaldet til sit nuværende kald. 

Vi beder Gud velsigne ældste Pitcher i det ansvarsfulde 
kald, der nu er pålagt ham. 




Den 14. december er ældste Sa- 
muel B. Jones blevet kaldet som 
assistent til missionspræsident Don 
L. Christensen. 

Ældste Jones er født den 6. au- 
gust 1945 i Orem, Utah, som søn af 
Milton og Leone Jones. Han kom 
til Danmark den 9. november 1964 
og har arbejdet på Bornholm, på 
Amager, i Bagsværd, Hvidovre og Sønderborg og var stati- 
stiksekretær på missionskontoret, da han blev kaldet til sit 
nuværende kald. 

Vi beder Gud velsigne ældste Jones i det ansvarsfulde 
kald, der nu er pålagt ham. 




Ny statistiksekretær 

Den 14. december er ældste 
Chesley T. Blackham blevet kaldet 
som statistiksekretær i den danske 
mission. 

Ældste Blackham er født den 
19. maj 1943 i Moroni, Utah, som 
søn af Mrs. Dorothy Blackham. 
Han kom til Danmark den 4. maj 
1965 og har arbejdet i Viborg, Her- 
lev, Holbæk og Helsingør, indtil han blev kaldet til sit nu- 
værende kald. 

Vi beder Gud velsigne ældste Blackham i det ansvars- 
fulde kald, der nu er pålagt ham. 




Missionærankomster: 

Med S.A.S. via New York er den 17. januar ankommet til 
den danske mission: 

James Randolf Andersen fra Las Vegas, Nevada, beskik- 
ket til at arbejde i Nakskov. 

Missionærafløsninger: 

Følgende missionærer er blevet hæderlig afløst fra deres 
arbejde i den danske mission: 

14. december: 

Svend-Erik Irvold fra København efter sidst at have ar- 
bejdet i Odense. 



23. december: 

Russell Mouritsen fra Salt Lake City, Utah, efter sidst at 
have arbejdet som assistent til missionspræsidenten. 

John P. Broberg fra Phoenix, Arizona, efter sidst at have 
arbejdet i Roskilde. 

Paul Lyman Smith fra El Cajon, California, efter sidst 
at have arbejdet i København. 



7. januar: 

Finn Christensen fra Provo, Utah, efter sidst at have ar- 
bejdet i Hillerød. 








James D. Andersen 



Svend-Erik Irvold 



, 



Russell Mouritsen 






John P. Broberg 



Paul Lyman Smith 



Finn Christensen 



326 



Meddelelser fra Templet. 



»Og lad mig nu forsikre jer, mine højt elskede brødre og 
søstre, at disse er grundsætninger med hensyn til de le- 
vende og døde, som ikke kan forbigås i ligegyldighed, da 
de berører vor frelse. Thi deres frelse er nødvendig og 
væsentlig for vor frelse, som Paulus siger om fædrene, 'at 
de ikke kan fuldkommes uden os', ej heller kan vi fuld- 
kommes uden vore døde.« L. & P. 128:15. 




''■mmmmim'' 

■■-■■ 1% mm ) 

iffÉsi 



** immmsmmmåmM 



HAR DE ALLEREDE PLANLAGT DERES FERIE 
FOR I ÅR OG I DISSE PLANER INDBEFATTET EN 
TEMPELUGE TIL FORLØSNING AF DERES AFDØDE 
SLÆGTNINGE? 



Endowment-sessioner finder sted hver lørdag i følgende 
rækkefølge: 

1. lørdag tysk 

fransk 

2. lørdag tysk 

3. lørdag engelsk 

tysk 

4. lørdag tysk 

5. lørdag Sessioner for præstedømmet på forskel- 

lige sprog i henhold til tilmelding. Kun 
for søskende, som i forvejen har fået 
deres endowment. 



kl. 8.30 

kl. 13.30 
kl. 8.30 og kl. 13.30 
kl. 8.30 

kl. 13.30 
kl. 8.30 og kl. 13.30 





s 


ts i$ 






n 


s I l 


1 


» 1 




i i 


1 


1 1 1 ■ 


** 


i 1 


S 
i 


i i . 
n i 




TEMPELVIELSER (Her opføres kun vielser, der finder 

sted umiddelbart efter borgerlig vielse) : 

5. november 1966: Edwin Trueb — Lydia Reithaar, Øst- 

franske Mission. 
12. november 1966: Erwin R. Ramml — Elvira Pollnau, 

Sydtyske Mission. 
19. november 1966: Johan Schmidl — Brigitte Mika, 

Østrigske Mission. 



Sessionskalender for 1967: 




23.-24. marts 


tysk (23. marts først kl. 13.30) 


28.— 31. marts 


tysk 


3.-6. april 


tysk 


1. — 5. maj 


tysk (undtagen 4. maj) 


16.— 19. maj 


tysk 


22.-25. maj 


svensk 


19—22. juni 


hollandsk 


4.-7. juli 


dansk 


10.— 13. juli 


svensk 


17. juli — 3. august 


tysk (undtagen fredage) 


7. — 10'. august 


fransk 


14. — 17. august 


svensk 


21.— 24. august 


finsk 


28.— 31. august 


dansk 


8. september 


tysk 


11. september — 6. oktober 


Templet lukket 


9—20. oktober 


tysk (undtagen fredage) 



En bøn til alle tempelbesøgende: 

a) Enhver familie (ægtepar med børn), som ønsker at blive 
beseglet, må ubetinget aflevere et maskinskrevet, kor- 
rekt udfyldt og kontrolleret familieskema i tempel- 
bureauet. 

b) Angående logi: 

1. Anmeld navn, alder, ankomst- og afrejsedag for 
samtlige personer, der har brug for logi i Zollikofen. 

2. Har De særlige ønsker om logi, beder vi Dem ven- 
ligst meddele os det. 

3. Har De allerede selv sikret Dem logi, så skriv alli- 
gevel til os og meddel, hvor De skal bo. 

4. Alle anmeldelser bedes tilsendt os i to eksemplarer, 
og personerne opføres i alfabetisk orden. 

c) Korrespondance rettes til: 
SWISS TEMPLE 

3052 Zollikofen/BE 
Schweiz. 

Alle søskende, nær og fjern, ønskes et godt og velsignet 
nytår 1967. 

Walter og Hermine Trauffer 
og tempelarbejderne. 



327 






Vndkmdina al Slieinea 1966 

STJERNEN for 1966 kan nu indbindes. 

Bogbinderen har givet os et meget fordelagtigt tilbud, nemlig 

kr. 20,00 incf oms. 

Denne lave pris forudsætter imidlertid, at et større antal indbindes på én gang ,og vi må 
derfor sætte fristen for indsendelse af de 14 numre for 1968 til 1. marts 1967. 

Som tidligere år vil indbindingen kunne leveres i følgende farver: rød, bordeaux, blå, 
sort, grøn og brun. Hvis intet andet anføres, leveres brun indbinding. 

Betalingen for indbindingen kan indsendes pr. postgiro 333.38, CHURCH OF JESUS 
CHRIST OF LATTER-DAY SAINTS, Dalgas Boulevard 164, København F. Husk på talonen 
at skrive »Indbinding«. 

NB: Husk at rive midtersiderne med »Den danske missions historie« ud af de numre af 
STJERNEN, hvor den findes, inden numrene indsendes til indbinding, idet vi ikke kan 
påtage os at fjerne dem og opbevare dem for de respektive abonnenter. 



• 



bænker zD& 

på RADIO??? 

De kan spare 15-25 °/ ved køb af radio, TV, elek- 
triske husholdningsartikler etc. ved kontant køb. 

Reparation og service af alt elektronisk apparatur 
udføres billigt og samvittighedsfuldt. 

Jørn Petersen 

Lilletoften 78, Skovlunde 
Telf. 914093 



Gælder det forsikring så 




Kender De vor 
familie- 
ulykkesforsikring? Dæk Dem i 

W ~ DE G|EN5IOIGE FORSIKRINGSSELSKABER 

DANMARK 



gennem Al'IM* it\t V. 

Østerbrogade 41, København 0. 
Telf. TRia 6040 



v^^^^^r^TIlPET 



H. P. BALTZER 

Begravelsesforretning 

(Vanløse Ligkistemagasin) 

Begravelser ordnes overalt - egen rustvogn 

Jyllingevej 8 - København - (01)7175 01 




Billetter til original priser: TOG, FLY, SKIB, hotel- 
reservationer, forsikringer, valuta m. m. Individuelle 
rejser, selskabsrejser. 

(TjfflGEN^ENS 

JERNBANEGADE 7 - KØBENHAVN V 
TLF. (01) 15 95 80 

Ryesgade 20 - Århus C. - Tlf. (061) 2 99 66